BLC tilbyder nu IKT-leder uddannelsen ONLINE
Det er med stor glæde at vi kan invitere til de to første online hold på IKT-leder uddannelsen!
For mange virksomheder og ikke mindst for Byggeriets Ledelsescenter har den nuværende situation med COVID-19 vendt op og ned på hverdagen. Vi er gået fra en hverdag, hvor det fysiske møde udgjorde et centralt omdrejningspunkt, til en ny hverdag, hvor social afstand, digitale værktøjer, online møder mv. nu spiller en markant større rolle i vores liv og i vores professionelle virke.
Selvom omstændighederne er både uheldige og uønskede, ser det ud til, at COVID-19 har sat et ekstra skub i digitaliseringen – også i byggebranchen. Heldigvis oplever vi, at branchen fortsat har et højt aktivitetsniveau og med suspenderingen af anlægsloftet, har der været en stigende efterspørgsel efter en online version af vores IKT leder uddannelse.
Den interesse vil vi i Byggeriets Ledelsescenter meget gerne vil støtte op om. Det er derfor med stor glæde, at vi kan invitere til de første to online hold på IKT-leder uddannelsen.
Skal du med på den første ONLINE IKT-LEDER UDDANNELSE™?
IKT-leder uddannelse Online er samme høje kvalitet og indhold, som vores anerkendte uddannelse. Vi tager fortsat udgangspunkt i deltagernes hverdag og sikrer, at indholdet kan omsættes direkte til arbejdssituationer i hverdagen. Vi har samme hold af dygtige undervisere, du vil stadig skulle besvare prøver efter hvert emne, og den sidste dag afholder vi vores workshops online. Så kort fortalt – samme gode og anerkendte uddannelse, som vi har afholdt siden 2013, men tilpasset præmisserne i onlineuniverset.
Uddannelsen er fordelt på 4 dage, og vi har planlagt de to første hold på følgende datoer:
Maj holdet
Den 25., 26., 27. og 29. maj 2020
Juni holdet
Den 15., 16., 17. og 19. juni 2020
Eneste krav er, at du deltager med din PC, webcam, mikrofon og en stabil internet opkobling.
Læs mere her.
Særpris netop nu!
Vi tilbyder en særpris på de to første hold på 10.495 kr. ved tilmelding af én person (normalpris 13.995 kr.). Ved tilmelding af to eller flere personer fra samme virksomhed er prisen kun 9.995 kr. pr. person. Tilbuddet er en oplagt mulighed for dig, der gerne vil videreuddanne dig her under COVID-19, og som også ser digitaliseringen som en mulighed – også når det kommer til uddannelser. Vi sørger for det faglige høje niveau, så du ikke skal gå på kompromis med kvaliteten. Læs mere her.
Få løftet IKT-kompetencerne
På IKT-leder uddannelsen™ bliver du klædt på til at styre dine projekter i mål med minimeret risiko, bedre bundlinje og under opfyldelse af de til enhver tid gældende krav. Omdrejningspunktet på uddannelsen er IKT-bekendtgørelserne, IKT-aftaler, AB18 og ABR18 og deres konsekvenser for dig som IKT-leder. Derudover får du viden indenfor jura, Facility Management og forandringsledelse i relation til IKT. Download programmet her. Hvis du vil sikre dig, at du stiller de rigtige IKT-krav, kender til de juridiske aspekter af IKT og kan få størst udbytte af IKT byggesagen – så hjælper BLC med at gøre det enkelt at gå i gang med opgaven og varetage rollen som IKT-leder.
Du kan læse mere om uddannelsen og tilmelde dig her.