Mere end hver tredje boligejer er interesseret i at investere i solceller, solvarme, varmepumper eller husstandsmøller. Men prisen er for høj, og hver gang politikerne piller ved reglerne for afregning og tilskud, gør de det langt mindre attraktivt at investere i vedvarende energianlæg, viser en spørgeundersøgelse.
Mere end hver tredje boligejer er ifølge Dansk Byggeri interesseret i at investere i et vedvarende energianlæg med solceller som det mest populære. Foto: Ricky John Molloy.
En varmepumpe i jorden eller solceller på husets tag eller facade. Mere end hver tredje boligejer er interesseret i at investere i et vedvarende energianlæg. Særligt interessen for solceller er høj, efterfulgt af solvarme og varmepumper, viser en spørgeundersøgelse blandt boligejerne, som YouGov har lavet for erhvervsorganisationen Dansk Byggeri.
”Boligejerne har uden tvivl større fokus på både at spare på energien og på grøn energi, og det smitter af på boligen. Interessen vil uden tvivl stige de kommende år, men spørgsmålet er, om det bliver økonomisk overkommeligt for alle at være med på den grønne bølge, og om politikerne formår at lave permanente ordninger, så boligejerne ved, hvad de kan regne med i forhold til afregning og tilskud”, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.
Investeringen er for stor
24 procent af boligejerne peger i spørgeundersøgelsen netop på, at solceller, varmepumper og andre vedvarende energianlæg er for stor en investering, og 16 procent peger på, at der er for stor usikkerhed om de økonomiske vilkår ved investeringen.
”Det er en større udskrivning at investere i en varmepumpe eller et solcelleanlæg på taget, og netop derfor er det afgørende, at politikerne ikke hele tiden laver om på tingene. De skal kort sagt holde nallerne fra de ordninger, de har lavet, så boligejerne ved, hvad de kan regne med. Og de må under ingen omstændigheder lave ændringer med tilbagevirkende kraft. Ellers får vi slet ikke udnyttet de store potentialer, der er for grøn energi i tilknytning til vores bygninger”, siger Camilla Damsø Pedersen.
I dag kommer 37 procent af den energi, vi bruger, fra olie, 35 procent fra vedvarende energi, 16 procent fra naturgas og 12 procent fra kul og koks.
”Lige så stille bliver sort energi erstattet af grøn energi, men selvom alt energi efter planen skal være grøn i 2050, så er det vigtigt, at vi bliver ved med at energirenovere, så vores boliger bruger mindre energi. Det giver jo fx ingen mening at varme vores huse op med grøn energi, som bare fiser ud af utætte vinduer og døre. Uanset om vi bruger grøn eller sort energi, er det er stadig nødvendigt, at vi bruger så lidt energi som muligt”, siger Camilla Damsø Pedersen.
- JKK