Boligejerne er taget som gidsler: Politisk uklarhed om grøn opvarmning

Når det danske landskab er dækket af hvid sne, så vil langt de fleste danskere gerne opvarme deres boliger så grønt som muligt. Men politikerne stikker lige nu en stor kæp i det miljøvenlige hjul, de ellers selv har sat i acceleration. 

For selvom den politiske ambition er, at samtlige danske boliger bliver opvarmet uden brug af fossile brændstoffer i 2035, så er det paradoksalt nok politikerne selv, der forhindrer, at det kan lade sig gøre, mener Per Stryhn, der er adm. direktør for Vaillant Norden, der producerer varmepumper:

”Boligejerne bliver taget som gidsler, for det er uklart for den enkelte borger, hvilken løsning der er grønnest og billigst. Regeringens plan er, at store dele af Danmark skal dækkes af fjernvarme, men de glemmer at oplyse om, hvilke alternativer der også er, og det bremser den grønne omstilling,” siger Per Stryhn.

I flere kommuner får borgerne fx at vide, at der er planlagt fjernvarme i et område, men ikke hvornår. Det gør, at flere venter i uvished, selvom det både økonomisk og miljømæssigt bedre kunne svare sig for dem at investere i en varmepumpe her og nu. Og kommunernes rådgivere? De har kun fokus på fjernvarme. 

De brandvarme grønne løfter er lagt på is
Uvisheden og stilstanden er afspejlet i det markante fald i salget af varmepumper, der ifølge Energistyrelsen statistik Tekniq Arbejdsgiverne er halveret fra 2022 til 2023. Vaillant Norden mærker selvfølgelig også til tendensen. 

Per Stryhns mission er imidlertid ikke kun at øge salget af varmepumper, selvom det ofte er det argument, som han og den øvrige varmepumpebranche hurtigt bliver skudt i skoene, når de blander sig i debatten. Hans ærinde er også at opfordre til en gennemsigtighed, der vil gøre det lettere for den enkelte borger at træffe et grønt valg.

”Vi støtter regeringens plan om fjernvarme, så længe det giver mening for miljøet og den samlede økonomi, men det gør det jo langt fra altid. Miljøkravene til fjernvarmen skal skærpes, så boligejerne ved, om valget af den løsning rent faktisk fremmer den grønne omstilling, eller om en individuel opvarmning i form af en varmepumpe rent faktisk er et grønnere valg, ” siger Per Stryhn og fortsætter:

”En varmepumpe er ikke altid en hundrede procent grøn løsning, da det også skal tages med i betragtning, hvordan elektriciteten til varmepumpen produceres. Men i mange tilfælde er den grønnere end fjernvarme i det samlede miljøregnskab, og det har borgerne krav på at vide. Fjernvarme giver mening i tæt bebyggede områder, eller hvor billig overskudsvarme er tilgængeligt. Når vi fx ser forslag om udgravning af 40 kilometerlange fjernvarmerør til mindre byer, så ryger omkostningerne jo helt i vejret, både hvad angår miljø og kroner og øre”. 

Han mener, at det virker som om, at de grønne løfter, der op til folketingsvalget var brandvarme, lige nu nærmest er lagt på is. Og hvis der skal handling bag politikernes ord, så kræver det en helhedsplan og redskaber, som kommunerne også kan gøre brug af, når de skal rådgive deres borgere om, hvad der er bedst for den enkelte. 

Sæt valget af grøn opvarmning fri
Faktum er, at ca. 310.000 danske hjem fortsat bliver opvarmet af gas. I nogle tilfælde vælger boligejere sågar at skifte en færdig gaskedel ud med en ny gaskedel, hvilket strider helt imod politikernes beslutning om at udfase naturgassen. Det bremser ikke bare den grønne omstilling; det sætter den ligefrem i bakgear.

”Der skal uvildig rådgivning til. Lige nu har Energistyrelsen portalen Sparenergi, hvor borgere kan sammenligne teknologier. Problemet er bare, at den ikke regner etableringsudgifter til fjernvarme på adresseniveau med, og borgeren kan derfor ikke få et retvisende billede af, hvilken varmeløsning der er mest fordelagtig,” siger Per Stryhn.

Derudover mener han, at der skal gives flere gulerødder til dem, der faktisk vælger en grøn varmeløsning.

Varmepumpepuljen er fx et forsøg på at belønne dem, der vælger en grøn løsning. I 2023 blev den dog først sat i gang i september, og det gjorde det for sent at søge for mange. Samtidig har en tredjedel af dem, der har søgt puljen, fået afslag, fordi de bor i et potentielt fjernvarmeområde. Det vil sige, at borgerne endnu ikke ved, om der kommer fjernvarme, hvornår det eventuelt bliver, eller hvad den i givet fald kommer til at koste. De afslag er i Per Stryhns optik blot endnu et eksempel på et benspænd, som politikerne giver til deres egne initiativer.

”Hvis danskerne skal nå bare i nærheden af nogle af de ambitiøse politiske mål, der er sat for den grønne omstilling, så nytter det ikke, at politikerne på flere områder spænder ben. Lad sådan noget som varmepumpepuljen kunne søges af alle. Det kan være en måde at sætte valget af grøn opvarmning fri i stedet for at låse borgerne fast i uvished, ” siger Per Stryhn.