KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

Kursus

BOLIGINSTALLATIONER OG TEKNISK BEREGNING PÅ KREDSLØB

Vil du være med til at sikre el til danske boliger? Så få redskaberne til at planlægge, installere og beregne deres el-installationer.

Kategori

Kursus

Sted

Hellerup

Start dato

21. marts 2025

Slut dato

28. maj 2025

Foto: KEA

El er noget, som mange tager for givet. Men både el-branchen og forbrugerne har brug for dygtige el-installatører til boliger. Som installatør har du til gengæld behov for at kunne planlægge, installere og beregne el-installationer – og gøre det kompetent. Det lærer du på dette fagmodul.

På den del af forløbet, som handler om boliginstallationer, bliver du kvalificeret til at projektere og udføre elektriske installationer inden for reglerne på området. Du lærer at vælge relevante, tidssvarende og rentable el-løsninger, og du lærer at begrunde og formidle dine valg til andre.

Den del, som handler om teknisk beregning, klæder dig på til at foretage matematiske beregninger og finde frem til de bedst mulige el-tekniske løsninger. Du lærer også at tage ansvaret for elektrotekniske beregninger og formidle problemer inden for området.

Igennem forløbet får de nyeste teknologiske redskaber inden for branchen. Desuden lærer du at arbejde tværfagligt og udvikle dine egne kompetencer.

Dermed kan du løbende opgradere din uddannelse, så du bevarer en konkurrencemæssig kant.

Fagmodulet er en del af Akademiuddannelse i El-installation. Ønsker du at tage hele uddannelsen, skal du begynde med dette obligatoriske fagmodul.

DU LÆRER AT

  • Projektere og udføre elektriske installationer i boliger inden for reglerne på området
  • Vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige el-løsninger
  • Formidle de løsninger, som du vælger, og begrunde dem ud fra teorien
  • Foretage og tage ansvar for matematiske beregninger på det el-tekniske område
  • Formidle problemer, som kan opstå i forbindelse med beregninger på elektriske kredsløb
  • Deltage i tværfaglige arbejder
  • Udvikle dine kompetencer og din viden på området

UNDERVISNING

KEA lægger vægt på et tæt samspil mellem teori og praksis gennem hele uddannelsesforløbet. Dine erfaringer og kompetencer inddrages i undervisningen, og det, som du lærer, kan du med det samme bruge på din arbejdsplads.

Læringsformerne lægger op til aktiv inddragelse. De veksler mellem holdundervisning, oplæg, virtuel undervisning, e-læring, praktiske øvelser samt arbejde med cases. Desuden er der selvstændige aktiviteter som projektarbejde, studieøvelser, studiegrupper og undersøgelsesmetoder.

Fagmodulet afsluttes med en mundtlig prøve uden forberedelsestid. Du vil blive stillet et eller flere tilfældigt udvalgte spørgsmål, som giver dig mulighed for at demonstrere, at du opfylder læringsmålene. Der er ekstern censur, og du får karakter efter 7-trinsskalaen.

MÅLGRUPPE

Fagmodulet er for dig, der er beskæftiget med el i forvejen, og som ønsker at udvikle dig fagligt. Hvis du vælger at tage hele uddannelsen, har du mulighed for at få el-autorisation.

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.