Brøndum er med til at bygge den nye politiskole i Vejle

I december 2018 vandt Hoffmann hovedentreprisen på byggeriet af den nye politiskole i Vejle. Brøndum blev tildelt den projekterende fagentreprise og leverer sprinkler, VVS og køl til byggeriet. Her er godt halvdelen nybyggeri, mens den anden halvdel er renovering af eksisterende bygninger.

Opførelsen af Danmarks nye politiskole i Vejle er gået i gang. Når skolen står færdig i 2020, kommer den til at danne rammerne for den fremtidige uddannelse af politielever i Vestdanmark. Således kommer Politiets uddannelsesaktivitet fremover til at foregå på to uddannelsescentre – et i Brøndby og et i Vejle.

Brøndum har den projekterende fagentreprise og leverer sprinkler, VVS og køl til hele byggeriet. Vi udfører arbejdet for Hoffman, som er hovedentreprenør på projektet.

”Det er et spændende og anderledes byggeri at være med på. Det er ikke hver dag, man får lov at være med til at bygge en ny politiskole,” fortæller Mikael Bloch, som er projektchef hos Brøndum og én af de i alt 14 mand fra Brøndum, som er tilknyttet byggeriet i Vejle.

Nye uddannelsesfaciliteter både ude og inde
Byggeprojektet tager udgangspunkt i de eksisterende bygninger. Herudover bliver der opført nybygninger på ca. 9.500 m². Skolens samlede areal bliver på i alt ca. 20.000 m², som med en enkel organisering skal opfylde alle de funktionelle krav, der er til en moderne politiskole.

De kommende politielever kan bl.a. se frem til nye undervisningsfaciliteter, som omfatter træningsrum, idrætssal, et auditorium samt en række klasselokaler. Det samlende punkt for faciliteterne bliver et stort atrium, hvor skolens kantine og opholdsarealer bliver placeret. Herudover bliver der opført værelser til brug for overnatning i forbindelse med efter- og videreuddannelse.

”Brøndum har påbegyndt arbejdet, og fra nu og indtil efter sommerferien arbejder vi på bygning A og B. A er indkvarteringsafsnittet, der består af 100 værelser. Bygning B er kontorfaciliteter samt køkken- og kantinefaciliteter. Efter sommerferien påbegynder vi arbejdet med de resterende bygninger, som bl.a. omfatter skolens udendørs uddannelsesfaciliteter,” siger Mikael Bloch.

Skolens udendørs faciliteter bliver placeret i grønne omgivelser og omfatter løbebaner og træningsfaciliteter samt et afgrænset område til politiets køretøjer. Herudover får skolen et øvelsesområde, hvor de studerende i forskellige kulisser kan øve sig på scenarier, som de med stor sandsynlighed kommer ud til i virkeligheden, når de er færdiguddannede.

Brøndum arbejder på byggeriet, indtil den nye politiskole står færdig i august 2020.

11.08.2020BRØNDUM A/S

Sponseret

Brøndum Grønland lander millionkontrakt i Nuuk

26.06.2020BRØNDUM A/S

Sponseret

Brøndum er ude af flere års turnaround

06.04.2020BRØNDUM A/S

Sponseret

Speciel blikopgave på Demstrup Hovedgaard

26.03.2020BRØNDUM A/S

Sponseret

Brøndum fortsætter arbejdet på landets bygge- og arbejdspladser

25.03.2020BRØNDUM A/S

Sponseret

Brøndum Stål har været med til at udvikle unik displayløsning

03.03.2020BRØNDUM A/S

Sponseret

En af Brøndums dygtige lærlinge er indstillet til Fagets Medalje