Brøndum International får ny direktør med solid erfaring

Nils Skeby, der indtil for nylig var havnedirektør i Fredericia, skal pr. 1. maj 2019 stå i spidsen for Brøndum International.

Brøndum International, der varetager Brøndums internationale aktiviteter, har fået ny direktør. Det er den 55-årige Nils Skeby, der har fået ansvaret for den daglige ledelse af den internationale del af Brøndum-koncernen. Nils Skeby kommer med solid erfaring inden for vækst, strategiudvikling og turn around.

Senest kommer han fra en stilling som administrerende direktør for ADP A/S, som ejer og driver tre havne i Danmark. Her har han gennem de seneste år gennemført en udviklings- og vækstplan for selskabet. Udviklingen har bl.a. omfattet ændring af ADP’s kerneforretning, så selskabet ikke længere er så afhængigt af indtægter fra olien i Nordsøen, som det har været tilfældet tidligere.

Herudover har Nils Skeby stor ledererfaring fra sit virke i en række andre virksomheder – bl.a. fra YIT A/S Olie & Gas (i dag Caverion), Semco Danmark og Dansk Svejse Teknik A/S.

"Vi glæder os meget over at kunne byde Nils Skeby velkommen i Brøndum. Nils kommer med rigtig meget viden og erfaring, som vi i Brøndum helt sikkert kommer til at få stor gavn af," siger Tue Sjøntoft, adm. direktør i Brøndum-koncernen.

Nils Skeby starter i Brøndum den 1. maj 2019.

11.08.2020BRØNDUM A/S

Sponseret

Brøndum Grønland lander millionkontrakt i Nuuk

26.06.2020BRØNDUM A/S

Sponseret

Brøndum er ude af flere års turnaround

06.04.2020BRØNDUM A/S

Sponseret

Speciel blikopgave på Demstrup Hovedgaard

26.03.2020BRØNDUM A/S

Sponseret

Brøndum fortsætter arbejdet på landets bygge- og arbejdspladser

25.03.2020BRØNDUM A/S

Sponseret

Brøndum Stål har været med til at udvikle unik displayløsning

03.03.2020BRØNDUM A/S

Sponseret

En af Brøndums dygtige lærlinge er indstillet til Fagets Medalje