Brand- og røgsikring efter normen
TROX præsenterer brandspjæld, som lever op til den nye brandnorm, der trådte i kraft december 2009.
DS428-3 hedder den nye brandnorm, som stiller øgede krav til røg - og brandsikring. Ifølge den nye norm skal alle brandspjæld være forsynet med spring-return motor og skal have en holdbarhed inden gennembrænding på 60 minutter. TROXs spjæld har en holdbarhed på 90 minutter. Derudover skal alle anlæg overvåges via automatik, hvilket blandt andet betyder, at der gives alarm, hvis der er fejl på spjældene. Det er også et krav, at brandspjældene skal aktiveres en gang ugentligt samt mindst en gang årligt afprøves manuelt. Endelig er der også krav om, at alle brandspjæld skal være testet og certificeret efter givne normer samt skal installeres korrekt efter fabrikantens vejledning.
-JR