Event

Bygningers energibehov og Be18

Danvak

danvak.dk/

  • info@danvak.dk
  • 36 36 90 60
  • Fruebjergvej 3, 2100 København Ø
Se profil  
Type: Kursus
Start dato: 26.09.2023
Start tidspunkt: 08:30
Sted: Symbion, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø
Tilmeld  

Få bygningsreglementets energibestemmelser forklaret og lær at bruge beregnings-programmet Be18 til at eftervise, at reglerne er overholdt.

På kurset vil du blive undervist af to af landets førende eksperter i beregningsprogrammet, som begge til dagligt arbejder med forskning og myndighedsrådgivning vedr. regler for bygningers energiforbrug.

Be18 er et beregningsprogram, som er udviklet af BUILD, Aalborg Universitet, der kan bruges til at dokumentere, at en bygning overholder energirammen i Bygningsreglementets energibestemmelser.

Først præsenteres Bygningsreglementets energibestemmelser. Dernæst gennemgås inddata til Be18-programmet – parameter for parameter, hvordan man fastlægger de inddata, som skal anvendes i beregnings-programmet.

Beregningsprogrammet er opdelt i en beregningskerne og en brugergrænseflade. Beregnings-kernen kan anvendes af andre programmer, hvorved det sikres, at der er overensstemmelse mellem de udførte beregninger.

 

Formål

At klæde deltagerne på til at kunne udføre beregninger i Be18 beregningsprogrammet og dermed sikre at en bygning overholder den fastsatte energiramme i Bygningsreglementet.

 

Udbytte

På dette kursus lærer du at bruge beregningsprogrammet Be18, som bruges til at eftervise, at en bygning overholder energikravene. Du får mulighed for at anvende programmet på to forskellige bygningstyper.

Du får forståelse for energireglerne for nybyggeri i BR samt kendskab til brugen af Be18 programmet. Efter kurset er du i stand til at opbygge en model af en bygning og eftervise, at den overholder bygningsreglementets energiramme samt dimensionerende transmissionstabsramme.

 

Indhold

  • Den seneste version af SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov og Be18 gennemgås.
  • Eksempler på energirammeberegninger og eftervisning af disse.
  • Gennemgang af beregninger på parcelhus og kontorfløj.
  • Mulighed for at stille specifikke spørgsmål til egne aktuelle projekter.

 

Målgruppe

Rådgivende ingeniører, bygningskonstruktører, arkitekter, kommuner (medarbejdere i teknisk forvaltning).

 

Yderligere information

Licensnøgle til den nyeste version af Be18 bliver stillet til rådighed i forbindelse med kurset. Medbring egen PC, som benyttes i undervisningen.

Tags: Danvak

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere