Cirkulært byggeri vinder frem
Siden energikrisen i 1970’erne har alle parter i byggeriet arbejdet på at skabe mere energivenlige bygninger. Der er lovgivet og uddannet, bygget og forsket, resultaterne er tydelige, og det er efterhånden svært at finde nye steder at spare energi og CO2. Men her kommer cirkulær økonomi ind i billedet med helt nye perspektiver.
”Vi kalder det ofte bæredygtighed 2.0 eller materiale-økonomi. Udgangspunktet er, at byggematerialer indeholder mere CO2, end bygningen forbruger i hele dens forventede levetid. Foto: Realdania/Claus Bjørn Larsen..
Bygningerne i Danmark er i dag så energieffektive at drifte, at vi skal til at kigge på produktionen af byggematerialer, og hvordan vi genanvender dem. Her hjælper cirkulær økonomi byggeriet med metodik og principper. Cirkulær økonomi skal sikre, at byggematerialer og installationer tænkes i et langsigtet forløb, som både omfatter genanvendelse, økonomi og miljø. Vi kender cirkulær økonomi fra flaskepanten. Når øllen er drukket, bliver den tomme flaske sendt tilbage til bryggeriet i et lukket system. Øldrikkeren har et økonomisk incitament, nemlig panten, til at aflevere flasken, og hele vejen rundt er systemet et win-win for alle parter.
Bæredygtighed version 2.0
Det bliver mere kompliceret, når vi snakker vaskemaskiner, plastikprofiler og lastbiler; men der er også gode eksempler på, at det kan lade sig gøre at opbygge stabile cirkulære forretningsmodeller i disse brancher. Men i byggeriet? Man sender næppe en bygning tilbage til producenten, når den er slidt ned. Bygninger skulle jo gerne holde i mindst 100 år, og giver det så overhovedet mening at snakke om cirkulation?
Her er et stort potentiale for CO2-besparelse, hvis vi kan aktivere byggematerialerne på en smartere måde.
Lasse Lind
Det mener arkitekt Lasse Lind, der arbejder hos 3XN’s udviklingsafdeling GXN. Han er ekspert i materiale-økonomi, og det er hans opgave at rådgive byggeriet om cirkulært byggeri, adfærd og digitalt design.
”Vi kalder det ofte bæredygtighed 2.0 eller materiale-økonomi. Udgangspunktet er, at byggematerialer indeholder mere CO2, end bygningen forbruger i hele dens forventede levetid. Her er et stort potentiale for CO2-besparelse, hvis vi kan aktivere byggematerialerne på en smartere måde”, siger Lasse Lind.
Bygninger opdeles i livstidslag
Hos GXN arbejder man med begrebet livstidslag, der beskriver en bygnings bestanddele efter forventet levetid. Eksempelvis kan fundamentet have en forventet levetid på 150 år, vinduerne 50 år og de elektriske installationer måske blot 20 år.
”Det betyder, at de forskellige lag skal kunne håndteres hver for sig, så nemt som muligt. Det skal være nemt at komme til, og de enkelte elementer bør indeholde informationer om, hvad de indeholder og omfatter. Her kan man forestille sig et materialepas, der detaljeret beskriver, hvad materialerne indeholder og indlejrede 3D-modeller, der viser deres placering og omfang”, siger Lasse Lind.
Fakta om GXN
- Etableret i 2007
- Over 100 gennemførte forskningsprojekter
- Arbejder med cirkulær økonomi på projekter i hele verden, bl.a. et nyt højhus i London: https://3xn.com/project/2-finsbury-avenue-broadgate
Det cirkulære som designelement
Den cirkulære tilgang vil også påvirke designet af fremtidens bygninger. Når det skal være nemmere at håndtere bygningernes forskellige livstidslag, skal det være nemmere at komme til dem.
”Tingene skal kunne skilles ad, og det kræver både nye materialer og byggemetoder”, fortæller Lasse Lind.
Det kommer også til at udfordre selve arkitekturen, når vi i fremtiden skal have bedre adgang til installationer. Derfor bliver det en udfordring at indarbejde installationer som et designelement i bygningerne i stedet for, at vi gemmer installationerne væk bag mure og puds.
Cirkularitet i bygningsreglementet
Der foregår nu på flere niveauer et stort arbejde med at etablere standarder for cirkulært byggeri. Blandt andet har Circle House Lab de seneste par år samlet flere end 100 aktører fra byggebranchen for at udvikle et fælles udgangspunkt for standarder på området.
LÆS OGSÅ: Fremtidens bygninger vil indgå positivt i vores energisystem
Det er i høj grad bygherrerne, der kommer til at drive udviklingen, mener Lasse Lind:
”Bygherrerne kan godt se, at cirkulære modeller bliver et markedskrav i fremtiden. Branchen er derfor langt foran lovgivning og bygningsreglementer, men jeg er overbevist om, at vi vil se principper fra cirkulær økonomi i lovgivningen inden længe”, siger han.
EU har dog allerede udpeget tre helt overordnede principper for cirkulært design af bygninger. De er:
1. Større holdbarhed: levetidsplanlægning for bygningen og den elementære drift, herunder et mere langsigtet fokus på design, der sikrer lang levetid.
2. Øget tilpasningsevne: forlængelse af bygningens levetid som helhed, enten ved at gøre det lettere at forlænge den oprindeligt tilsigtede anvendelse af bygningen eller at muliggøre fremtidige ændringer i anvendelsen.
3. Mindre affald og lettere affaldshåndtering af høj kvalitet, herunder at gøre det lettere at sikre fremtidig cirkulær brug af bygningselementer, komponenter og dele.
Første almene boliger i cirkulært design
Projektet Circle House opfører med Lejerbo som bygherre verdens første almene boligbyggeri, der er bygget efter cirkulære principper. Det betyder blandt andet, at byggeriet kan skilles ad igen, og de brugte elementer kan genbruges stort set uden at tabe værdi.
Circle House projektet består af 60 almene boliger i Lisbjerg udenfor Aarhus, der ventes at stå færdige i 2023. Ud over at fungere som boliger er Circle House et skalerbart demonstrationsprojekt, der kan give byggebranchen ny viden om erfaringerne med at bygge cirkulært.
Her kan installatører være med
Et godt sted at starte for installatører, der vil være med til at sikre fremtidssikre bygninger, er i Teknologisk Instituts udgivelse: ”Håndbog om affaldsforebyggelse i byggeriet”. Her er en række konkrete og helt praktiske anvisninger. Der rådes blandt andet til, at man:
• Bruger genanvendte eller genanvendelige materialer.
• Minimerer antallet af forskellige typer materialer.
• Undgår giftige og farlige materialer.
• Udfører dele, som ikke kan adskilles, af samme materiale.
• Identificerer materialetyper og gemme oplysningerne.
• Bruger mekaniske og ikke kemiske samlinger.
• Bruger modulært design.
• Designe samlinger og komponenter, så de kan tåle gentagen anvendelse.
