CO2-data er blevet et konkurrenceparameter

I januar måned 2023 træder byggebranchen ind i en ny æra, når der indføres nye klimakrav i bygningsreglementet. Det betyder, at materialeproducenter, bygherrer og rådgivere vil befinde sig i en helt ny situation, hvor de skal kunne beregne og dokumentere klimadata for de fleste nye bygninger og dermed for de materialer, der indgår. Derudover skal de overholde et CO2-loft for større bygninger.

Tyske data passer ikke nødvendigvis i Danmark
I Danmark anvendes der primært beregningsværktøjet LCAByg til at dokumentere bygningens samlede miljøprofil. En af de væsentlige udfordringer er dog, at både lovgivningen og LCAByg som udgangspunkt anvender generiske data fra den tyske database Ökobau. I nogle tilfælde er CO2-værdierne fra databasen dog markant højere end de tilsvarende tal for materialer produceret på det danske marked. Det er eksempelvis et problem for ROCKWOOL stenuldsisolering, hvor generiske data kan være op til fem gange højere end de produktspecifikke klimadata for produkter, der er tilgængelige på det danske marked.

I en BUILD rapport fra 2021 om betydningen af brugen af miljødata, understreger forfatterne også, at man så vidt muligt bør anvende klimadata for de specifikke produkter i stedet for generiske data, da man herved får en mere korrekt beregning af bygningens klimapåvirkning.

Materialer fravælges qua manglende data
Hos arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco har man da også bemærket, at produktspecifikke EPDer efterspørges i stor stil i byggebranchen:

”I flere og flere byggeprojekter har det en enorm betydning, om byggematerialer har produktspecifikke EPDer eller ej. Vi har allerede set mange eksempler på materialer, der fravælges, fordi der ikke er konkrete klimatal på deres produkter. Den tendens vil kun stige i 2023, så vi må bare erkende, at de rette CO2-tal er blevet et konkurrenceparameter”, fortæller Magnus Smith, der er bæredygtighedsingeniør hos Sweco.  

Tallene er både korrekte og lavere
Fra den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS fremhæves vigtigheden af produktspecifikke klimadata for at kunne lave korrekte beregninger:

”De produktspecifikke EPDer anvendes til at dokumentere en mere retvisende CO₂-udledning for produkterne. I de fleste tilfælde har de produktspecifikke EPDer en lavere CO₂-udledning end det generiske data, der bruges i LCAbyg”, lyder det fra Sofie Melchior Karlson Thanning, der er civilingeniør og LCA-specialist hos NIRAS.

Læs også: Ny kølecentral vil spare Rigshospitalet for 650 tons CO2 årligt

Til alt held er antallet af materialeproducenter, der allerede nu stiller miljøvaredeklarationer (EPDer) til rådighed for de specifikke produkter stigende. En af disse er ROCKWOOL, der allerede i starten af året frigav produktspecifikke og tredjepartsverificerede EPDer for en stor del af deres isoleringsprodukter.

”Vi er helt enige i behovet for specifikke data for de enkelte materialer for at kunne opfylde de nye klimakrav i Bygningsreglementet. Derfor har vi valgt at stille konkrete, danske data til rådighed for at hjælpe vores kunder til at lave mere korrekte livscyklusberegninger og ikke mindst overholde grænseværdierne”, fortæller Christian Kofod, der er Sustainability Manager hos ROCKWOOL Danmark og fortsætter:

”Med vores produktspecifikke EPD’er bliver det lettere at opfylde den nye grænseværdi for bygninger over 1000 m2. Efter den grønne omstilling af vores to danske fabrikker i 2021, er vores danske tal meget lavere end de tal, der er hentet fra det tyske marked”.

Digitale EPD-filer gør det enkelt
Når rådgiver og bygherre skal forholde sig til de konsekvenser, som valget af de enkelte byggematerialer har for den samlede klimaberegning for bygningen, bør integrationen af de forskellige EPDer i LCA’værktøjet i praksis også helst gøres så enkelt og hurtigt som muligt.

Således har flere virksomheder, heriblandt ROCKWOOL, gjort deres EPDer mere brugervenlige og tilgængelige for ingeniørerne. NIRAS’ Sofie Melchior Karlson Thanning afslutter:

”Det at producenterne laver EPDer, der kan indsættes direkte i LCAbyg, fjerner risikoen for fejl ved manuel indtastning og sparer samtidig gevaldig meget tid. Da vi for eksempel skulle indsætte otte af ROCKWOOLs EPDer til renoveringen af deres hovedkvarter, så tog det sammenlagt et par minutter. Typisk vil det tage omtrent 15 minutter manuelt at indtaste bare én enkelt EPD”.

Et vigtigt konkurrenceparameter for byggematerialer vil i det nye år således blive, om der findes en lettilgængelig, digital, produktspecifik EPD eller ej.