Corona-kvaler rammer bundlinjen hos Nordelektro

Efterspørgslen på teknisk service er i vækst. Alligevel måtte teknikspecialisten Nordelektro indkassere et underskud før skat på 1,15 millioner kr. fra 2020 til 2021. Årsagerne er nedlukkede kontor- og erhvervsbygninger og udskudte investeringer i industrien.

Virksomheden Nordelektro blev sidste år valgt som autoriseret servicepartner af tyske Heidenhain. Foto: Nordelektro.

For præcis to år siden – i december 2019 – offentliggjorde Nordelektro sit bedste resultat i årevis sammen med en ambitiøs vækststrategi og en plan om at ansætte 10 nye medarbejdere inden for et år.  

Eksekveringen af virksomhedens planer er blevet voldsomt udfordret i 2021, hvor COVID-19-pandemien har ramt Nordelektro på særligt to områder. 

For det første har mange kontor- og erhvervsejendomme stået helt eller delvist tomme i lange perioder på grund af hjemsendelser og hjemmearbejde. Det har reduceret sliddet på blandt andet elevatorer og automatdøre – og medført en betydelig nedgang i mængden af udkald til driftstop og reparationer. For det andet blev den lange periode med restriktioner og nedlukning efterfulgt af ekstraordinært stor travlhed hos mange virksomheder i industrien, hvor kapacitetsudnyttelsen steg til det højeste niveau siden finanskrisen i 2008.1  

“Som en konsekvens valgte flere kunder at udskyde investeringer i produktionen og ikke-akutte serviceopgaver. Det er opgaver, som normalt udgør en betydelig del af vores aktiviteter”, forklarer administrerende direktør Hans Peter Andersen. 

Positive elementer trods underskud

Udfordringerne i 2020 til 2021 har kostet Nordelektro cirka 20 procent af omsætningen, og konsekvensen er, at sidste års overskud på 0,45 millioner kr. før skat er vendt til et underskud på 1,15 millioner kr. før skat. 

Der er dog også positive ting at tage med ind i det nye regnskabsår. Hans Peter Andersen hæfter sig ikke mindst ved, at Nordelektros serviceportefølje i 2021 er udvidet med ca. 1.500 nye tekniske anlæg, svarende til en vækst på cirka 30 procent. Virksomheden efterser nu mere end 6.400 anlæg hos en voksende kundeskare. 

“Det bekræfter os i, at vores strategi i det større perspektiv er den rigtige. Det er også positivt, at vi har formået at fastholde vores kunder og vores medarbejdere. Men det er klart, at de sidste to år har været meget udfordrende for os. Uden corona havde vi været længere fremme med strategien. Det er jeg overbevist om”, siger Hans Peter Andersen. 

Ny serviceorganisation og strategiske partnerskaber

Nordelektro tog i oktober hul på et nyt regnskabsår med en reorganisering af sin serviceorganisation under ledelse af René Hansen i en nyoprettet stilling som servicechef. Under ham placeres tre serviceledere med dagligt ansvar for Nordelektros godt 30 servicemontører. Hensigten med den nye organisering er at få et større fokus på forebyggende vedligehold. Her vil servicemontørerne fremover få en mere rådgivende rolle, end det er tilfældet i dag. 

Nordelektro har også øget sit fokus på CNC-teknologi. Virksomheden blev sidste år valgt som autoriseret servicepartner af tyske Heidenhain og har i år indledt et strategisk samarbejde med robotspecialisten Technicon om et nyt koncept til automatisering af eksisterende CNC-maskiner. Hertil kommer en ny aftale, der gør Nordelektro til forhandler og integrator af en ny, automatisk døråbner til CNC-maskiner, som er udviklet af Odense-virksomheden Made4CNC. 

“Vi har nogle specialistkompetencer inden for døråbning, styring og interface, som vi kan udnytte endnu mere, end vi gør i dag. Industrien mangler faglært arbejdskraft, og mange virksomheder må sige nej til opgaver. De udfordringer kan løses gennem automatisering, og med de nye partnerskaber kan vi levere nogle attraktive løsninger”, siger Hans Peter Andersen. 

Nordelektro-direktøren forventer som udgangspunkt en positiv udvikling i omsætning og indtjening i 2021 til 2022, omend COVID-19-pandemien gør, at de økonomiske forventninger fortsat er behæftet med stor usikkerhed. 

-AKJ

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

PHOENIX CONTACT

Sponseret

Nye IPD 1,5 installationstik og fordelere til pladsbesparende energifordeling

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Installator.dk

VELTEK om cybertrusler: "Vi står over for et helt nyt niveau"

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Seminar
Brugsvand i praksis - hvad virker, hvad fejler og hvad bør vi gøre anderledes?

Fra standardkrav og materialevalg til energioptimering og driftserfaringer

Dato

09.11.2026

Tid

12:15

Sted

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København

Solar Danmark
Kursus
Fejlfinding på installationer og maskiner

Lær at identificere og løse fejl hurtigt og sikkert i installationer og maskiner – med fokus på praktiske metoder, du kan bruge med det samme.

Dato

11.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Danvak
Seminar
Brandsikring af ventilationsanlæg - Når DS 428 møder virkeligheden

Til dette temamøde præsenterer og beretter to af eksperterne fra normudvalget DS 428 om brandsikring af ventilationsanlæg

Dato

11.11.2026

Tid

14:30

Sted

Aalborg Universitet - BUILD, Thomas Manns Vej 23, 9000 Aalborg

Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg og PV design PRO

Kurset Solcelleanlæg og PV design PRO er for dig, som ønsker at lægge et ekstra lag på de praktiske kompetencer

Dato

12.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Solar Danmark
Kursus
Overmontør/formand kursus

På dette 2 dags kursus bliver overmontører/formænd klædt på til få succes i lederrollen på pladsen.

Dato

12.11.2026

Tid

09:00

Sted

Solar Brøndby

DTU
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

Deltag i tre dages spændende kursus, hvor du får en hurtigt og bekvem introduktion til jernbaneteknologi og driftsstyring. Midt i kurset tager vi til Berlin, hvor vi besøger Tekniske Universitet Berlins signal- og driftsstyring laboratorium.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup