Danske køledage 2010
Nordens største kølekonference Danske Køledage afholdes 4. - 5. marts 2010 i Odense Congress Center.
Danske Køledage bygges op over en erhvervsudstilling og en faglig konference. På kølekonferencen kan udstillere præsentere de nyeste produkter og serviceydelser og møde nye kunder samt pleje allerede eksisterende. Desuden kan man under konferencen sparre med andre leverandører inden for branchen. Sideløbende med udstillingen afvikles en række foredrag, spændende fra forskning til installation og rådgivning. Disse foredrag danner tilsammen fundamentet for en konference med et højt fagligt indhold. I løbet af to dage får deltagerne således ikke kun mulighed for at få ny viden og inspiration og styrke det faglige netværk, men også for at opleve de nyeste produkter på de mange stande. Man kan læse mere om konferencen og tilmelde sig, både som udstiller og som konferencedeltager, på www.dansk-koledag.dk senest 26. februar.
-JR