Event

Danvak Dagen 2020

Danvak

danvak.dk/

  • info@danvak.dk
  • 36 36 90 60
  • Islands Brygge 26, 4. tv
Se profil  
Type: Konference
Start dato: 01.09.2020
Start tidspunkt: 08:00
Sted: IDA Huset, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Tilmeld  

Få indsigt i krav til fremtidens byggeri og få eksperternes bud på, hvordan du opnår de bedste betingelser for godt indeklima og et funktionsdygtigt og energioptimeret byggeri.

Tilmeld dig konferencen og deltag i paneldebat, hvor byggeriets parter fremlægger og diskuterer, hvordan vi får et bedre byggeri i Danmark, som tilgodeser klima, energieffektivitet, de økonomiske rammer og et godt indeklima. Vi har tilrettelagt et spændende program, der vil komme omkring emner om bygningsenergi, bygningsautomatik, vandinstallationer, varme & køl, indeklima, lys og ventilation.

I Danmark bygges der nyt og renoveres hver dag – hele året rundt. Der er mange interessenter involveret i byggeprojekter, eksempelvis bygherre, rådgiver, entreprenører og producenter, og det stiller store krav til alle involverede parter at levere netop dét, der skal til, for at et byggeri fungerer efter hensigten, når det skal tages i brug.

Vi arbejder for, at byggebranchen bliver bedre til at sparre med hinanden, og at kompetenceniveauet i hele værdikæden bliver højnet og dermed får flere velfungerende slut-byggerier. Derfor har vi ”plukket” nogle af landets førende specialister til dig, for at give dig den seneste nye viden på området på denne konference.

Midt på dagen afslører vi vinderen af professor P. Ole Fangers forskningslegat. Vinderen holder et indlæg omkring sin forskning, og i pauserne har du mulighed for at netværke med dine fagfæller og få inspiration omkring nye spændende produkter på miniudstillingen i Vandrehallen.

Tags: Danvak

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere