18.06.2020  |  EL  |  Branchen

De nye tider og ny indretning kan give udfordringer

Indhold fra partner Hvad er dette?

Afstandskrav på baggrund af COVID-19 og hermed ny indretning af arbejdspladserne kan give uforudsete gener for medarbejderne.

I nogle kontormiljøer må der rykkes rundt på møbler og inventar for at skabe bedre plads mellem medarbejderne. Det giver forskellige udfordringer i indretningen.

I kan blandt andet forebygge gener ved at være opmærksom på følgende områder:


Plads

Arbejdspladsen skal være rummelig. Det vil sige, at der skal være plads til, at inventar, udstyr og materialer kan anbringes forsvarligt. Der skal også være plads til, at medarbejderne kan udføre alle arbejdsfunktioner med gode arbejdsstillinger og bevægelser. Det er en fordel at kunne skifte mellem siddende og stående arbejde.
Der bør ikke være under 110 cm fra forkanten af skrivebordet til nærmeste inventar/væg. 

 
Lys

Ved skærmarbejde anbefales en kombination af et alment lys i rummet og et fokuseret lys på arbejdsområdet - dvs. tastatur og papirer på bordet. Kravet til lys på arbejdsområdet er 500 lux.
Blænding og reflekser i skærmen skal undgås. Det belaster øjne og muskulatur at sidde med front mod et vindue, eller hvis et vindue spejler sig i skærmen. Ofte fungerer det bedst at placere skrivebordene, så lyset fra vinduerne kommer ind fra siden.
Loftarmaturer må ikke blænde eller give refleksioner på bordet eller i skærmen. Man bør undgå, at lyset kommer ind direkte forfra eller lige over skrivebordet og/eller computerskærmen. 
 

Støj og forstyrrelser

Støj og forstyrrelser kan være et sammensat problem, der ikke nødvendigvis kun handler om lyde. Også færdsel gennem et storrumskontor kan forstyrre alene på grund af bevægelserne. Bliver der lavet om på indretningen i kontoret, kan trafikken rundt i kontoret ændre sig, hvilket kan give unødige forstyrrelser.

Det er en god idé at lade samarbejdet mellem medarbejderne bestemme deres placering i kontoret. Man kan for eksempel lave adskilte team-områder. Dette kan gøres med skærme, som ud over at afskærme mod akustiske og visuelle forstyrrelser også kan skabe ”afstand” mellem medarbejderne og minimere smittespredning. Reoler og andre møbler kan også bruges til at adskille teamområderne. Vær også opmærksom på kulturen i storrumskontoret og på at begrænse behovet for at gå gennem arbejdsområderne. 
 

Indretning af skærmarbejdspladsen

Som altid bør man være opmærksom på god indretning af skærmarbejdspladsen.  Bordet bør ved siddende og stående arbejde kunne indstilles i albuehøjde, og stolen skal kunne indstilles i god siddehøjde og med lændestøtte. Man bør kunne opnå god understøttelse af underarmen. Det anbefales at ¾ af underarmen skal finde støtte på bordet. Musen skal passe godt i hånden, og overkanten af skærmen skal være ca. i øjenhøjde, så man ikke får en uhensigtsmæssig stilling i nakken.
 

Elastikøvelser

Ved stillesiddende arbejde anbefales det, at man i løbet af dagen lægger små aktive pauser ind. Det kan for eksempel være en lille pause, hvor man laver øvelser med en træningselastik. Undersøgelser har vist, at laver man lidt fysiske øvelser i løbet af dagen for de muskler, der bliver belastet ved arbejdet, så kan man mindske og forebygge gener med op til 40%.


Du kan finde inspiration til små træningsprogrammer i nedenstående link, som er til videoer, vi optog i starten af Corona-krisen, hvor rigtig mange danskere arbejdede hjemmefra.

Forebyg ondt i skuldre og nakke 

Forebyg muse-arm og ondt i skuldrene 

Træn lår, balder og ryg 
 

Prøv indretningsværktøjet

Er det nødvendigt at lave om på indretningen af kontoret for at kunne imødekomme retningslinjerne for afstand, kan det være en god idé at benytte sig af indretningsværktøjet ”Indret dig godt” fra BFA-kontor. Her kan du indrette kontoret på skærmen og dermed undgå at skulle rykke rundt på inventaret flere gange for at finde den optimale indretning. Samtidig får du nyttige input og viden om arbejdsmiljøet.

Indretningsværktøjet fra BFA-kontor finder du her.
 

Kontakt os for yderligere information

Vores ergoterapeut, Maja, og fysioterapeut, Lotte, er klar til at hjælpe jer med yderligere information om indretning af kontoret og kontorergonomi. Kontakt os på telefon 66 17 34 55 eller info@avidenz.dk

Tags: Avidenz A/S

Mere fra Avidenz A/S

Avidenz A/S

www.avidenz.dk

Avidenz er autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Vi rådgiver og hjælper med professionelle løsninger inden for alle arbejdsmiljø- og miljø-områder.Det hele er baseret på de høje faglige kompetencer, som vores konsulenter har opbygget gennem mange års praktisk erfaring.Vi er en landsdækkende virksomhed. Vi har hovedkontor i Odense, men har konsulenter på arbejdspladser fordelt over hele landet…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere