Den grønne omstilling bliver en jobmaskine for smede, VVS’er og elektrikere

Olie- og naturgasfyr skal udskiftes med varmepumper. Fjernvarmerør og elkabler skal graves ned. Vindmøller skal bygges på land og til havs. Ladestandere til elbiler i tusindvis skal sættes op. Bygninger skal energioptimeres. Der bliver nok at tage fat på, og det vil kræve mange flere kompetente hænder og hoveder, end arbejdsmarkedet i dag kan levere. Behovet forstærkes selvfølgelig af, at det hele skal ske samtidigt. Er arbejdsmarkedet og samfundet klar til den opgave? Det er det spørgsmål, en ny analyse kaster lys på.

Analysen fra Dansk Energi konkluderer, at den grønne omstilling i de næste 10 år, som følger af regeringens nye klimalov vedtaget i juni måned 2020, indebærer massive investeringer i installations- og tilkoblingsopgaver som for eksempel:

• Installering af varmepumper og kedler,
• fornyelse af industriinstallationer,
• udvidelse af eltransmissionsnettet,
• udvidelse af fjernvarmenettet etcetera.

Og så tager analysen ikke engang højde for det meget store behov for energirenoveringer af den eksisterende bygningsmasse, der allerede er i gang, men som langt fra er udtømt. Der er mange undersøgelser, som peger på, at opvarmningen af den samlede bygningsmasse i Danmark udleder store mængder CO2, og potentialet for energioptimeringer er meget stort. Isolering, nye vinduer og døre, nye cirkulationspumper, intelligens der kan optimere energiforbrug etcetera.

Det skaber alt i alt en meget stor efterspørgsel efter elektrikere, smede, VVS’er og andre faglærte. På den korte bane, nemlig 2021-23 er der ifølge analysen et behov for cirka 1800 fuldtidselektrikere, 1000 VVS’er og 1700 smede ekstra per år. Altså udover de elektrikere, VVS’er og smede der allerede er på arbejdsmarkedet – og udover de håndværkere, der kommer til at beskæftige sig med energirenoveringer. Samlet bliver der behov for 32.000 årsværk elektrikere, 28.000 årsværk smede og 13.000 årsværk VVS’er i perioden 2021-2030.

Varme, vind og sol
På den korte bane er det særligt investeringer i erstatningen af kul, olie og gas i fjernvarmeproduktionen, der sammen med investeringer i udbygningen af havvind, landvind og solenergi forventes at skabe et særligt stort behov for arbejdskraft. Analysen fra Dansk Energi forventer, at investeringerne allerede i 2021-22 vil skabe cirka 12.000 ekstra fuldtidsstillinger per år. Det vil særligt være inden for faggrupperne VVS’er, smede og ikke-faglærte.

Lars Aagaard, der er administrerende direktør for Dansk Energi, fremhæver i forordet til analysen: ”Beskæftigelseseffekterne af den grønne omstilling har ikke fyldt nok i klima- og arbejdsmarkedsdebatten”, og han peger på særligt fire pointer:

• 2030-målsætningen sætter gang i historisk store økonomiske investeringer.
• Investeringerne vil skabe vækst og efterspørgsel efter arbejdskraft og kompetencer af hidtil usete dimensioner.
• Arbejdskraften skal være til rådighed i tilstrækkeligt omfang og med de rette kompetencer – og have den nødvendige fleksibilitet, så man hurtigt og nemt kan tilegne sig de efterspurgte kompetencer – for at investeringerne kan implementeres i den nødvendige takt.
• Hvis det omvendte er tilfældet, er der risiko for, at momentum i den grønne omstilling går tabt, at 70 procent-målet tabes af syne, og den nødvendige arbejdskraft i udpræget grad skal importeres.

Han fremhæver også, at omstillingen tager lang tid, og at det er afgørende at få gang i omstillingsprocessen nu. Sker det ikke, vil omstillingen skulle komprimeres ind på få år, og det vil ikke være realistisk, fordi arbejdsmarked og forsyningskæder ikke vil kunne følge med tempoet.

Også behov for mange ikke-faglærte
Analysen påpeger, at der allerede i år og efterfølgende år vil blive foretaget store investeringer i udbygningen af infrastrukturen, som vil medføre en betydelig efterspørgsel efter ikke-faglærte. Gruppen udgør faktisk den største gruppe, der vil blive efterspurgt. Det er måske overraskende, eftersom mantraet i mange år har været, at globaliseringen og den digitale udvikling vil skabe færre arbejdspladser til ikke-faglærte og flere til faglærte. De ikke-faglærte skal særligt løse opgaver inden for byggeri og anlægsarbejde samt udbygning af infrastruktur – og efterspørgslen vil rette sig mod ikke-faglærte, der har specialkompetencer inden for byggeri og anlæg. Investeringerne er nødvendige for at kunne servicere en forventet højere efterspørgsel efter grøn energi og er dermed en forudsætning for at kunne høste gevinsten af investeringer i for eksempel grøn energiproduktion og -lagring og ikke mindst distribution af el og fjernvarme.

Distribution af el og fjernvarme
Investeringer i eltransmissionsnettet forventes at skabe et behov for godt 1000 ekstra fuldtidsstillinger per år i perioden 2021-2030, mens investeringer i eldistributionsnettet forventes at skabe et behov for i gennemsnit godt 600 fuldtidsstillinger per år i perioden 2020-2025 og cirka 1900 fuldtidsstillinger per år i perioden 2026-2030.

Behovet for arbejdskraft til udbygning af eldistributionsnettet er altså størst efter 2025. Endelig vil udbygningen af fjernvarmenettet skabe et behov for cirka 900 ekstra fuldtidsstillinger per år i den 10-årige periode.
Der vil også blive efterspørgsel efter flere ekstra diplomingeniører og ingeniører til blandt andet at udføre projekterings- og tilsynsopgaver. Efterspørgslen efter ingeniører vil dog ikke være nær så stor som efterspørgslen efter gruppen af ikke-faglærte og de tre nævnte grupper af faglærte.