Opbakning fra 3F til regeringens ønske om flere på - og styrkede - erhvervsuddannelser samt opkvalificering og efteruddannelse til flere ufaglærte.
Opbakning fra 3F til regeringens ønske om flere på - og styrkede - erhvervsuddannelser samt opkvalificering og efteruddannelse til flere ufaglærte. Foto:123rf.com.
3F hilser regeringens ønsker om at styrke erhvervsuddannelserne velkommen, hvilket øger mulighederne for grøn omstilling i samfundet og erhvervslivet betragteligt.
”Både virksomhederne og vores medlemmer er optaget af at sikre de nødvendige kvalifikationer til den grønne omstilling. Og alle fremskrivninger viser, at der bliver mangel på faglærte og kollegaer med opdateret viden om netop bæredygtighed, energioptimering og mere klimavenlig produktion. Det kræver, at regeringen styrker hele ”fødekæden” i uddannelsessektoren, og især erhvervsuddannelserne, AMU, FGU o.s.v.”, siger forbundssekretær Søren Heisel.
Læs også: Installatørpanelet om den grønne omstilling
Han henviser blandt andet til regeringens udmelding i forbindelse med lanceringen af udspillet ”Forberedt på fremtiden 1” – om, at der skal investeres i en mere praktisk folkeskole, at de 42.000 uden uddannelse eller job skal have en håndsrækning, og at erhvervsuddannelserne skal styrkes, så flere søger denne vej. Samt at flere ufaglærte skal opkvalificeres og efteruddannes.
”Vi fremlagde sidste efterår et ambitiøst uddannelsesudspil, så de unge får et ligeværdigt og ordentligt uddannelsesalternativ til det almene gymnasium. Og hvor AMU-uddannelserne også styrkes, for de er gennem alt for mange år blevet økonomisk forsømt”, siger Søren Heisel.
- PiB
Byggeri

Byggebranchen savner diversitet og inklusion
Ni ud af ti medarbejdere i byggebranchen er mænd, og den udvikling har stået stille de seneste ti år, viser tal fra Danmarks Statistik. I Kemp & Lauritzen tager de nu helt nye midler i brug for at flytte virksomheden og medarbejdersammensætningen hen imod en endnu mere bæredygtig fremtid. Sammen med CBS Executive Fonden og CBS starter virksomheden et 3-årigt forskningsprojekt, der skal belyse diversitet og inklusion i byggebranchen.
Energi

Nye tiltag i forhold til Europas elmarked
Historisk høje elpriser har fået EU til at råbe vagt i gevær. Kommissionen har netop vedtaget en grundlæggende reformering af det europæiske elmarked. Dansk Industri, der repræsenterer den samlede danske energisektor, ser positivt på forslaget, der bevarer de nuværende mekanismer på markedet, som sikrer billigere energi.
Energi

Tom fjernvarmepulje skaber usikkerhed
Den populære fjernvarmepulje er løbet tør for tilskudsmidler. Det er rigtig ærgerligt, mener Dansk Fjernvarme. Der er behov for risikoafdækning for fjernvarmeselskaber, så Danmark kan fortsætte indsatsen med at udfase den fossile naturgas.
Branchen

Byggeriet mangler viden om bæredygtige materialer
Tre ud af fire i byggeriet oplever højere krav og forventninger til deres viden om og arbejde med bæredygtige materialer og løsninger. Men over halvdelen føler ikke, at de har tilstrækkelig viden til at træffe bæredygtige beslutninger. Det viser en ny rundspørge, som er lavet af Brancheforeningen Danske Byggecentre.
Sanitet

Bæredygtighed og beskyttet værksted passer godt sammen
Bæredygtighed i naturen går hånd i hånd med samfundsmæssig og social bæredygtighed i sanitetsproducents igangværende samarbejde med Stena Recycling og Marjattas beskyttede værksted i Snesere. Det handler om at skabe mening i at gøre noget for andre.
Energi

Grossist vil sætte klimamål med afsæt i forskning
Landets største stål- og teknikgrossist tager bæredygtighedsarbejdet til næste niveau og forpligter sig til klimamål og -initiativer, som er baseret på videnskab.