Derfor er Coromatic en Roskilde-virksomhed

Kan man være kandidat til Roskilde Erhvervspris, når ens hovedkontor ligger i Odense? Ja, lyder svaret fra Coromatics administrerende direktør Søren Schønnemann, som selv har sin daglige gang i afdelingen på Præstemarksvænge i Roskilde.

Coromatics administrerende direktør Søren Schønnemann (tv.) med beviset for nomineringen til Roskilde Erhvervspris, som han fik overrakt af Jesper Steen Christensen fra Danske Bank. Bag dem ses en af de nødgeneratorer, som Coromatic leverer til sine kunder, så de er sikret en stabil strømforsyning. Foto: Kenn Thomsen .

Først bragt i sn.dk

- Officielt set har vi hovedkontor i Odense, men ledelsen sidder i Roskilde, og cirka 70 ud af vores 132 medarbejdere arbejder også her, siger han.

Når Coromatic ifølge sin egen hjemmeside er en fynsk virksomhed, er det af historiske årsager, for svenske Coromatic Group begyndte sit indtog i Danmark med at købe Scanpocon i Odense, inden turen i 2013 kom til Atek i Roskilde. To år senere blev de danske afdelinger slået sammen under navnet Coromatic A/S.

- Det var vist også noget med, at man var bange for at miste sine jyske kunder, hvis det hed sig, at Coromatic var blevet en »københavner-virksomhed«, siger Søren Schønnemann.

Når Søren Schønnemann er lidt uklar på forhistorien, skyldes det, at han selv kun har været administrerende direktør for Coromatic A/S siden den 2. maj og kom fra en stilling som CCO i LanguageWire A/S.

Så i stedet giver han æren for nomineringen til Roskilde Erhvervspris til sin forgænger Michael Petersen, som i løbet af sine otte år i jobbet formåede at få virksomheden til at vokse fra 22 ansatte til 132. Michael Petersen sluttede desuden af med at levere et regnskab, hvor årsresultatet efter skat endte på 17,1 millioner kroner mod 1,2 millioner kroner i 2017.

- Michael Petersen udfordrede erhvervslivet i Roskilde på visioner om bæredygtighed ved at spørge, hvor vi vil hen, og hvor Roskilde kan få en førende position på området. Så jeg tror, det er en anden årsag til nomineringen, siger Søren Schønnemann.

Mere fra...

05.04.2023Coromatic A/S

Sponseret

REMA 1000 fik et serverrum efter mottoet: “sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed”

06.10.2022Coromatic A/S

Sponseret

State-of-the-art datacenter til it-virksomheden

23.03.2022Coromatic A/S

Sponseret

Efter gentagne stormvarsler og oversvømmelser fik beboerne i Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord et kystsikringsanlæg

24.02.2022Coromatic A/S

Sponseret

Livet på privat ø blev opgraderet, da den gamle dieselgenerator blev udskiftet med en ny topmoderne strømforsyning

17.11.2021Coromatic A/S

Sponseret

Danfoss fabrik i Gråsten tester frekvensomformere for hele verden

06.09.2021Coromatic A/S

Sponseret

Naviair - Bedre transparens og besparelser