Det bærbare lys
På Lysende Vejle ser de besøgende ingenting i Henning Larsen Arcitects lyscontainer, der er nemlig helt og aldeles mørkt.
På Lysende Vejle ser de besøgende ingenting i Henning Larsen Arcitects lyscontainer, der er nemlig helt og aldeles mørkt. En lyscontainer, på en lysudstilling, og så er der helt mørkt
Vi har vendt tingene på hovedet: Når man åbner døren til containeren, ser man ingenting! Der er intet lys i! I stedet udstyrer vi de besøgende med hjelme med et rød eller et grønt lys, fortæller arkitekt Lars Steffensen fra Henning Larsen Arcitects.
Inde i den mørke container kan de med det grønne lys se det, der er tegnet med grønt, og de med det røde lys kan kun se det, der er tegnet med rødt. Derfor skal hver besøgende finde en makker, der har den anden farve end dem selv, så de sammen kan se alt.
Containeren hedder I see what eye See og handler om bærbart lys.
Cykellygten, GPSen, fotografiapparatet og mobilen har vi med os. Hvorfor ikke tage lyset med? Tænk, hvis ting i det offentlige rum kun var belyst, hvis folk viste interesse, siger Lars Steffensen.