04.05.2020

Indspark: Det er nu, der skal tænkes anderledes...

Vanskelige tider samt en verden der er sat på hold, kræver øget fokus.

Vi oplever udfordrende tider lige nu. Verden er sat på standby. Det betyder ikke, at installationsbranchen går i stå. Men det betyder, at installatører skal tænke nyt, og at de får stort behov for hjælp fra dygtige leverandører af alle former for ydelser, produkter og løsninger. Det betyder igen, at det er nu mere end nogensinde, at du skal ”slå til”. Det er nu, du som leverandør og samarbejdspartner til ledere og beslutningstagere i installationsbranchen skal investere i marketing for at fastholde eksisterende kunder og for at tiltrække nye.

Data og studier fra finanskrisen viser, at virksomheder, der holdt foden på marketing-speederen, mens konkurrenterne koblede ud eller huggede bremsen i, øgede deres share-of-voice og vekslede det til markedsandele, da finanskrisen ebbede ud.

Hvad betyder corona for installationsbranchen?

Branchen er aktuelt hårdt ramt, men installatørerne er dygtige til at tilpasse sig de nye muligheder, krisen giver, så der er lys forude. Samtidig ønsker regeringen at tage flere initiativer, der kan sparke økonomien i gang, især ved at få sat mere gang i den grønne omstilling og dermed samtidig tage hånd om klimaforandringerne. Her spiller installatørerne en nøglerolle, og politikerne har mange muligheder for at komme med konkrete udspil. For eksempel kan de vælge at forbedre håndværkerfradraget, udbygge infrastrukturen til elbiler hurtigere og give et fradrag til virksomheder med udgifter til digitaliserings- og automatiseringsprojekter. Hvad end politikerne beslutter sig for, vil det øge efterspørgslen og dermed skabe ny aktivitet i branchen.     

Få kontakt til målgruppen

Sidstnævnte forslag rammer ned i det næste tema i magasinet Installatør, der har fokus på ”Intelligente installationer – IoT”. Her ser redaktionen blandt andet nærmere på, hvordan de intelligente installationer nu bliver sammentænkt, når der bliver energirenoveret i f.eks. butikscentre. Og så belyser vi de problemer, der kan være med sikkerheden, når flere og flere IoT-enheder bliver installeret overalt i samfundet. Vi ser også på, hvordan avancerede ventilationssystemer er ved at blive standard i både nybyggeri og ved gennemgribende renoveringsprojekter. Løsningerne giver energieffektiv genvinding af varme, app-baseret styring, effektiv kontrol af luftfugtighed – og mulighed for installation i både vægge, gulv og loft.

Derudover stiller redaktionen skarpt på, hvordan installatørerne griber coronakrisen an, og hvordan de ser fremad.

Vi opfordrer alle til at indsende billedmateriale og nyheder til redaktionelt brug, så vi kan sikre, at beslutningstagere får al den inspiration, de skal bruge for at kunne optimere og planlægge i efteråret og vinteren. Materialet kan sendes til Redaktion@installator.dk

Er du allerede partner på Installator.dk, så upload dine nyheder på Installator.dk. Trafikken på Installator.dk er steget med godt 20% igennem de seneste tre måneder.

Skru op for online-tilstedeværelsen via partnerskab

Bliv partner i dag og slå følgeskab med mere end 500 andre virksomheder og brands, der hvert år bidrager med 2.500 nyheder, cases, jobopslag, kataloger, events og meget mere. Installator.dk har årligt 250.000 besøgende og et ugentligt nyhedsbrev, som åbnes og læses 150.000 gange årligt.

På Installator.dk kan du med et partnerskab påvirke dine kunder med god, værdiskabende og kontinuerlig kommunikation, video og lyd og dermed gøre dit brand sprællevende samt ikke mindst sikre, at du er helt klar i forreste linje, når Danmark igen er til at kende. For kriser ændrer spillet og skaber nye positioner, og de virksomheder, som kommer til at klare sig godt, er dem, der tør gå i offensiven og agere, mens tid er.

Henvendelser om partnerskab og annoncering kan ske hos Per Alberg på PA@horisontgruppen.dk eller via +45 5373 1364

Men venlig hilsen

Per Alberg

Installator.dk-teamet

Mere fra Per

Per Alberg

Business Manager

Jeg kan tilbyde en bred viden, der erfaringsmæssigt dækker over en stor grad af samtlige discipliner indenfor Salg og Markedsføring. Særligt i relation til media- såvel som reklamebranchen har jeg tilegnet mig kompetencer, der sikrer mig et stærkt grundlag, at kunne vejlede og rådgive mine kunder på.

Se profil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere