13.01.2021  |  VENTILATION  |  Indeklima

Indspark: Det gode indeklima kommer ikke af sig selv

Det gode indeklima bliver tema for fagmagasinet Installatør #2, der har frist i februar og udgivelse primo marts.

Et godt indeklima er vigtigt for, at vi kan holde os sunde, raske, friske og produktive. Og her er det afgørende at holde luftfugtigheden i boligen, institutionen eller erhvervsbygningen nede. Fugt er ikke i sig selv usundt, men den giver gode vækstbetingelser for skimmelsvamp og husstøvmider.

Indeklima spiller også en stor rolle for spredningen af virus som for eksempel covid-19. Pandemien har sat gang i en lang række innovative ventilationsløsninger, der kan bidrage til at reducere smittespredningen.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Et godt indeklima er afhængigt af én ting: udluftning! Skadelige stoffer som bakterier, partikler, kemikalier, svampesporer og andre allergener ophober sig i luften i bygningen og kan i værste fald gøre personer, der opholder sig lang tid i bygningen syge. Derfor skal luften skiftes – enten med et ventilationsanlæg eller ved at åbne vinduerne tre gange fem-ti minutter med gennemtræk dagligt.

Der er et stigende fokus på medarbejdere, elever og studerendes trivsel og performance på de offentlige og private arbejdspladser og institutioner, og det øger efterspørgsel efter og krav til effektive ventilationsløsninger. Der er også vækst i ventilationsprojekter, hvor ventilation skal køle varmeudledning fra it, fx i finans- og it-branchen. En tredje tendens inden for ventilation og indeklima er, at ventilationen automatisk tilpasser sig aktiviteten i rummene. Når klasseværelset eller konferencelokalet fyldes, skal kuldioxiden og varmen fjernes, mens anlægget af sig selv skal vende tilbage til en standardindstilling, når folk er taget hjem. For det handler også om at spare på energien.

Vi sætter i magasin #2 spot på forskellige vinkler, tendenser og løsninger inden for indeklima og ventilation. Har du som brancheaktør et ønske om at synliggøre jeres ydelser og brand i sammenhæng med temaet om indeklima og ventilation, er markedsføring i fagmagasinet Installatør og netfællesskabet installator.dk en oplagt platform. Frist er 15. februar. Tag gerne kontakt til mig på pa@horisontgruppen.dk eller M 53731364.

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere