Jobopslag

Detaljeorienteret el-teknisk designer til virksomhed i udvikling

Oluf Jørgensen A/S

www.ojas.dk

  • horsens@ojas.dk
  • +45 7562 3499
  • Bygholm Søpark 21A, 8700 Horsens
Se profil  
Stilling: El-teknisk designer
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 28.11.2019
Søg job  

Ved du ikke noget bedre end at samle byggeriets elinstallationer i detaljerede tegninger og modeller? Og navigerer du ligeså hjemmevant i Revit og Autocad som i din egen stue? Så finder du din næste karrieremulighed hos Oluf Jørgensen A/S Rådgivende Ingeniører.

Vi søger nemlig en el-teknisk designer til vores kontor på Flæsketorvet i København, der kan bidrage til at løse ofte komplekse projekter inden for byggeri og anlæg for både private og offentlige bygherrer.

Som vores nye el-tekniske designer får du til ansvar at skabe detaljerede – og til tider komplekse – el-tegninger og -modeller til udførelse på byggepladsen. Vi forventer, at du kan sikre fremdrift på egne opgaver, men du kommer også til at arbejde tæt sammen med resten af teamet, som
primært består af el-ingeniører.

Sådan bliver du en succes i stillingen

Du bliver en succes i stillingen, hvis du hurtigt finder din rolle i et samarbejde og byder ind med egne løsninger, som du skaber i Revit og Autocad – programmer, du har stort kørekort til efter at have arbejdet minimum 3 år i en lignende stilling.
At være i øjenhøjde med mennesker omkring dig falder dig helt naturligt, og du trives derfor i et arbejdsmiljø med en uformel, kollegial tone. Her bidrager du selv til den gode stemning med et ”godmorgen”, et smil og en imødekommende udstråling – og fokuserer desuden altid på at være konstruktiv i dialogen med andre. At være i øjenhøjde er vores primære værdi. Det skal også være en af dine.

Kan du spejle dig i ovenstående? Så lær os lidt bedre at kende på de næste linjer

Oluf Jørgensen A/S har eksisteret siden 1946. I mere end 73 år har vi rådgivet private og offentlige bygherrer ved byggeri og anlæg, og i dag er vi med 200 medarbejdere fordelt på 6 kontorer en af landets førende rådgivervirksomheder. På hver tegnestue sidder en partner, hvorfor du oplever
korte beslutningsveje og stor fleksibilitet i hele virksomheden.
Vi er over de seneste år vækstet markant og har lige nu en fyldt portefølje med projekter, som dækker over alt fra mindre boligbyggerier til enorme supersygehuse og andre komplekse bygninger – i de senere år har vi særligt haft fokus på sidstnævnte.
På Flæsketorvet får du 30 nye kollegaer, som du arbejder tæt sammen med, men du har også rig adgang til ekspertisen fra dine øvrige kollegaer på de andre kontorer. Vi sætter nemlig stor pris på stærke samarbejder – også med hinanden.

Du kan blive meget klogere på os på vores hjemmeside: ojas.dk.

Sådan ansøger du

Hvis stillingen og virksomheden lyder som noget for dig, så send endelig CV og ansøgning til mail: hr@ojas.dk og adressér den til Tegnestuechef og afdelingsleder for el i København, Fatime Dauti.
Har du spørgsmål til stillingen, så er du naturligvis også velkommen til at ringe til Fatime på tlf. +452812 7697

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere