DI Dansk Byggeri og DI Byg går sammen

De to branchefællesskaber DI Dansk Byggeri og DI Byg bliver sammenlagt til ét samlet branchefællesskab, der kommer til at hedde DI Byggeri.

DI Byggeris bestyrelse. Foto: DI..

På generalforsamlingerne i DI Dansk Byggeri og DI Byg, der blev afviklet tirsdag den 31. august, blev det besluttet at sammenlægge de to branchefælleskaber i et nyt branchefællesskab, der kommer til at hedde DI Byggeri.

Ambitionen med sammenlægningen er at samle hele byggeriets værdikæde, lige fra internationale producenter til den udførende SMV-virksomhed, i en stærk samlet organisation, der repræsenterer 6.707 medlemmer og 119.976 medarbejdere. Målet er at gøre DI Byggeri til den absolut førende og samlende repræsentant for en ansvarlig, produktiv og bæredygtig bygge- og anlægsbranche.

”Ved at stå samlet kan vi bedre finde brede løsninger på branchens fælles udfordringer, herunder bæredygtighed, digitalisering og produktivitet”, fortæller Claus Bering, formand for DI Byggeri, der er meget glad for beslutningen.

Værdikæden bliver samlet

Siden 1. september 2020 har der i Dansk Industri været to branchefællesskaber, der repræsenterer bygge- og anlægsbranchen. Sammenlægningen sker allerede 1. september 2021, hvor branchefællesskabet DI Byggeri vil være en realitet.

”De fleste virksomheder i vores branche står med fælles udfordringer. Det drejer sig om grøn omstilling, nye teknologier og samarbejdsformer på tværs af værdikæden. Ved at slå kræfterne sammen kan vi skabe bedre løsninger og rammer til gavn for alle aktører i branchen”, siger Ole Sander, næstformand for DI Byggeri. Han mener ligeledes at det også bliver nemmere at få adgang til politikernes ører, når de taler med fælles stemme.

Også i DI’s direktion vækker sammenlægningen glæde.

”Byggebranchen er meget vigtig for både dansk økonomi, for arbejdspladser og for udviklingen af Danmark. Derfor er det glædeligt at virksomheder på tværs af branchen nu kan tale med en samlet og endnu stærkere stemme”, siger Anders Søndergaard Larsen, medlemsdirektør i DI.

-CH

KlarPris

Sponseret

Danfoss bruger KlarPris til at omsætte data til skarpere beslutninger

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

CONCITO: Elektrificering er den mest effektive vej

Installator.dk

CONCITO: Elektrificering er den mest effektive vej

Installator.dk

InstallatørGruppen vil på børsen i København

Installator.dk

Energinet udskifter 400 kV-kabler i Øresund

Installator.dk

Første spadestik til Danmarks største højspændingsstation

Installator.dk

Green Power Denmark introducerer vidensbank om energi

Installator.dk

V2Grid: Den oplagte løsning har fortsat lange udsigter

Installator.dk

Norlys afsætter 50 mio. kr. til grønne og innovative projekter

Installator.dk

Danmarks 2030-klimamål står til at blive indfriet

Installator.dk

Social bæredygtighed kan styrke elbranchen

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle