Digital indsats gør Kemp & Lauritzen mere konkurrencedygtig

En af landet største installationsvirksomheder har indledt en digital omstilling af virksomheden, der skal styrke overblik for både ledelse og medarbejdere samt styrke indsatsen til gavn for kunderne på stort set alle planer af koncernens virke.

Fælles for samtlige digitale projekter i Kemp & Lauritzen er, at de skal styrke kundeoplevelsen, sikre en lettere oplevelse af at være medarbejder samt optimere processer og arbejdsgange. Foto: Kemp & Lauritzen..

Overblik, viden om faktiske forhold og tæt koordinering er alfa og omega i installationsbranchen. Primært fordi det giver de bedste forudsætninger for at optimere både installationsarbejde og service af eksisterende anlæg. Samtidig forebygger det fejl, skridende tidsplaner og ekstra omkostninger.

”Det er ganske enkelt afgørende at kunne samarbejde effektivt om data og viden i virksomheden”.

Det konstaterer Stig Frimann Poulsen, økonomidirektør i Kemp & Lauritzen, der med sine 2.000 medarbejdere er blandt landets førende tekniske installationsvirksomheder.

”Vi er i en branche, hvor der sker stor teknologisk udvikling, og det er vigtigt at kunne håndtere data på en måde, der er værdiskabende for vore kunder”, siger han.

3D-modeller optimerer rørføringen og sparer tid og ressourcer
Derfor har Kemp & Lauritzen sat et digitalt transformationsprojekt i søen, der skal styrke forretningen på en lang række punkter. Ét af de mange delprojekter er at understøtte og styrke risikostyring gennem digitalisering af hele det flow, der anvendes til at styre og logge dokumenter. Et andet er at arbejde målrettet med 3D-modeller for at effektivisere opmåling, overblik og byggestyring.

”Vi er i en branche, hvor der sker stor teknologisk udvikling, og det er vigtigt at kunne håndtere data på en måde, der er værdiskabende for vore kunder”, siger Stig Frimann Poulsen, økonomidirektør i Kemp & Lauritzen. .

”Med en retvisende digital model af en bygning bliver det muligt at simulere og optimere føringsvejen af rør og kabler i god tid, inden arbejdet faktisk skal udføres på byggepladsen. Det letter planlægning og ressourceallokering, kan spare utroligt meget tid samt minimere risikoen for kostbare tilbageløb”, forklarer Stig Frimann Poulsen.

Bryd datasiloerne ned og få overblik
Aktuelt arbejder man på at optimere virksomhedens bagvedliggende digitale infrastruktur og på at nedbryde de talrige ”siloer”, hvor data hidtil har befundet sig.

”Det handler simpelthen om at konsolidere informationerne, gøre dem let tilgængelige ét sted og bane vejen for, at vi bliver mere datadrevne i vores beslutninger. Uanset om det er på ledelsesniveau, på projektniveau eller ude på byggepladserne. Eller når en montør for eksempel skal servicere et anlæg og hurtigt have styr på al relevant viden og historik samt umiddelbart bagefter kunne levere en rapport, hvor alle nøgleinformationer, data og anbefalinger om vedligehold og energiforbrug automatisk er på plads”, forklarer økonomidirektøren.

”Der skal være mening med galskaben”
Stig Frimann Poulsen understreger i samme ombæring dog, at der ”skal være mening med galskaben”. Derfor prioriterer virksomheden nøje, hvilke digitale projekter der sættes i gang og hvilke, der ikke gør.

Fælles for samtlige delprojekter er således, at de skal styrke kundeoplevelsen, sikre en lettere oplevelse af at være medarbejder samt optimere processer og arbejdsgange. Der skal også foreligge en businesscase for indsatsen, som – afhængig af initiativet – sandsynliggør et afkast på kort eller længere sigt, der står i rimeligt mål med indsatsen.

”Det afgørende er at være på forkant med vores kunders dagsorden og prioriteter. Vi agerer i en branche, præget af hård konkurrence samt stærkt fokus på pris og effektivitet. Derfor skal både vi og vore kunder opleve, at nye systemer og tiltag har konkret værdi i hverdagen”, konstaterer Stig Frimann Poulsen.

Sensorer giver færre og mere målrettede servicebesøg
På lidt længere sigt vil virksomheden blandt andet arbejde mere målrettet med IoT (Internet of Things). Konkret i form af sensorer, der automatisk melder ind, når for eksempel ændringer i temperatur, vibrationer eller støj indikerer, at der er behov for eftersyn af en bestemt installation eller et anlæg.

Det er ganske enkelt afgørende at kunne samarbejde effektivt om data og viden i virksomheden

Stig Frimann Poulsen, økonomidirektør i Kemp & Lauritzen

”Igen handler det om at have respekt for kundens budget ved at minimere antallet af rutinemæssige eftersyn for i stigende grad at sende montører ud, når der faktisk er behov for det. Derfor er en indsats som denne også et godt eksempel på, hvordan vi ønsker at kunne agere mere proaktivt, effektivt og professionelt”, siger Stig Frimann Poulsen.

Nødvendigt at tage livtag med processer og arbejdsgange
Kemp & Lauritzen er ikke i mål endnu med sin digitale indsats, men er dog nået et godt stykke hen ad vejen og er begyndt at høste nogle af fordelene. Stig Frimann Poulsen bemærker dog, at det ikke er en rejse man tager på én dag – samt at man skal være klar til at tage et opgør med eksisterende processer og arbejdsgange undervejs.

”Vi har brugt mange ressourcer på at strømline, kalibrere og ensrette vores interne processer, så vi i videst muligt omfang arbejder ensartet på tværs af virksomheden – og vi kommer til at fortsætte den del af arbejdet i en rum tid endnu. For det bliver alt for svært at gennemføre et digitaliseringsforløb, hvis du skal tage hensyn til for mange forskellige metoder. Det er ikke nemt, men afgjort indsatsen værd”, vurderer han.

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Installator.dk

NRGi sælger Kuben Management til Artelia

Installator.dk

VELTEK om cybertrusler: "Vi står over for et helt nyt niveau"

Installator.dk

Ørsted øger indtjeningen markant – men får underskud

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Danvak
Seminar
Brugsvand i praksis - hvad virker, hvad fejler og hvad bør vi gøre anderledes?

Fra standardkrav og materialevalg til energioptimering og driftserfaringer

Dato

09.11.2026

Tid

12:15

Sted

IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København

Solar Danmark
Kursus
Fejlfinding på installationer og maskiner

Lær at identificere og løse fejl hurtigt og sikkert i installationer og maskiner – med fokus på praktiske metoder, du kan bruge med det samme.

Dato

11.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Danvak
Seminar
Brandsikring af ventilationsanlæg - Når DS 428 møder virkeligheden

Til dette temamøde præsenterer og beretter to af eksperterne fra normudvalget DS 428 om brandsikring af ventilationsanlæg

Dato

11.11.2026

Tid

14:30

Sted

Aalborg Universitet - BUILD, Thomas Manns Vej 23, 9000 Aalborg

Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg og PV design PRO

Kurset Solcelleanlæg og PV design PRO er for dig, som ønsker at lægge et ekstra lag på de praktiske kompetencer

Dato

12.11.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Solar Danmark
Kursus
Overmontør/formand kursus

På dette 2 dags kursus bliver overmontører/formænd klædt på til få succes i lederrollen på pladsen.

Dato

12.11.2026

Tid

09:00

Sted

Solar Brøndby

DTU
Efteruddannelse
Jernbaneteknologi, -drift og -kapacitet

Deltag i tre dages spændende kursus, hvor du får en hurtigt og bekvem introduktion til jernbaneteknologi og driftsstyring. Midt i kurset tager vi til Berlin, hvor vi besøger Tekniske Universitet Berlins signal- og driftsstyring laboratorium.

Dato

13.11.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup