Digital transformation gør din produktion mere bæredygtig på fire måder
Læs her om de fire måder digital transformation gør din produktion mere bæredygtig på.
FN’s Global Compact, der er verdens største frivillige initiativ for samfundsansvarlige virksomheder, udgav I 2020 en rapport, der undersøgte, hvor mange af de medvirkende organisationer, der vurderede, at de havde klimamål i organisationen, der var ambitiøse nok til at leve op til FN’s verdensmål for 2030.
Her var konklusionen, at det kun var 39 %, der vurderer, at deres organisations bæredygtighedsindsatser var ambitiøse nok til at leve op til FN’s klimamål.
Efterhånden som industrielle interessenter nærmer sig 2030, vil mange organisationer indse, at de er nødt til at ændre status quo, tænke anderledes og inspirere til forandring gennem en accelleret digital transformationsindsats.
I 2030 vil vi opleve, at det er generation Y, der er født mellem 1981 – 1996, der vil komme til at kontrollere det meste af verdens rigdom. Denne ændring vil repræsentere en overførsel på omkring 30 billioner dollars i aktiver. Generation Y er vokset op med et stærkt ønske om at reducere CO2-aftrykket og gøre mere bæredygtigt brug af planetens ressourcer.
Mange producenter vil bl.a. komme til at opleve tab af forretning og konkurrenceevne samt reguleringsbøder som konsekvens af, at de har forholdt sig passivt til klimamålene.
Kombinationen af lovgivningsmæssige vedtægter og overdragelsen af verdens økonomiske aktiver til generation Y vil kræve, at industrielle organisationer får implementeret digital transformation til deres produktion, så de kan bidrage til at nå FN’s verdensmål i forhold til bæredygtighed.
Denne udfordring svarer til, at føreren i en bil, der i dag har brug for 40 liter benzin til at køre 320 kilometer, skal formå at køre samme distance på bare 11 liter benzin i fremtiden. De fleste vil anse dette som et uoverskueligt projekt at gå til.
Heldigvis oplever vi i dag en verden i rivende udvikling – særligt inden for teknologisk innovation. Over tid vil køretøjets design ændres i en sådan grad, at bilen bliver mere effektiv, og nye brændstofkilder vil erstatte dem, vi kender i dag og sikre, at der bruges færre ressourcer. Men føreren har selvfølgelig også selv et ansvar for at opsøge og inkorporere de nye, innovative løsninger.
Ønsker du at forstå, hvordan digital transformation kan bidrage til en bæredygtig produktion, og få indblik i, hvorfor det er en klar fordel at implementere de nødvendige optimeringer, så kan du helt gratis downloade vores whitepaper ”IoT for sustainability”, hvor du bl.a. vil blive præsenteret for, hvordan virksomheder som Lidl og mange flere har grebet opgaven an.
Download whitepaper: IoT for Sustainability
Hvordan gør digital transformation din produktion mere bæredygtig?
Generelt kan man sige, at den digitale transformation af din produktion går i retning af FN’s verdensmål for bæredygtighed på følgende fire vigtige områder: energibesparelse, procesombygning, datafangst og -analyse samt øge engagementet hos folk.
Hvis organisationerne rundt i verden formår at gennemarbejde en ambitiøs plan for, hvorledes de hver især kan bidrage til disse fire vigtige områder, vil vi i fællesskab kunne opnå de klimamål, der er lagt op til, og som vi efter planen skal nå i mål med inden 2030. Dette vil ikke kun sikre en bæredygtig produktion, men også virksomhedens konkurrenceevne på markedet i fremtiden.
Uanset om du tænker på, planlægger eller er midt i en digital transformation af din organisation, vil vi i Schneider Electric kunne rådgive dig, så du sikrer, at du implementerer de bedste løsninger til lige netop din produktion.
Hvordan arbejder Tetra Pak allerede nu med fremtidens automation?
Industriel automation er som regel lukkede, proprietærer platforme, der kan gøre det svært og dyrt at integrere produkter fra en tredjepart, og ikke mindst vedligeholde og opgradere løsninger og anlæg.
Det ændrer sig nu med IEC61499-standarten, der åbner for en helt ny softwarefokuseret tilgang til automatiseringsløsninger. Det vil betyde, at den skalerbarhed og åbenhed, som vi i dag kender fra IT-verdenen, også vil kunne bruges i OT. Se, hvordan Tetra Pak allerede nu arbejder med fremtidens automation.
Se video: Tetra Paks implementering af industriel automatisering
Her er fire vigtige fokusområder i forhold til at opnå en bæredygtig produktion med digital transformation
1. Reducere energiforbruget
De strategiske tiltag, der er i forhold til at reducere energiforbruget, kan spænde bredt fra implementering af nye måder at anskaffe energi på til mere praktiske måder at forbruge energien på.
Gennem specialaftaler om køb af vedvarende energi, vil man kunne kontrollere omkostningerne ved rene energikilder til driften. Derudover vil højeffektive varmeapparater, kompressorer, pumper, motorer osv. være nogle af de elementer, der kan påvirke forbruget af energi i en bæredygtig retning.
Et Schneider Electric-anlæg i Singapore, som for eksempel har implementeret lignende strategier til at reducere energiforbruget, bruger i dag syv gange mindre energi end en sammenlignelig kundefacilitet i nærheden, der netop nu er begyndt at lancere digitaliserede energibesparende initiative
2. Forbedret procesbæredygtighed
I løbet af de sidste 40 år har mange industriorganisationer ikke været særlig opmærksomme på, hvor meget energi deres interne fremstillingsprocesser har brugt. Det gør, at man i dag vil opleve, at mange anlæg har et højt CO2-aftryk, hvilket der fremadrettet vil være fokus på at reducere.
Dette kan bl.a. ske med udgangspunkt i spørgsmål såsom:
- Kan vi reducere mængden af affald?
- Kan vi minimere produktbevægelserne?
- Producerer vi den mængde varer, der efterspørges?
For flere år siden var disse spørgsmål svære at besvare på grund af manglende synlighed på tværs af de forskellige driftssiloer. Nu gør digitaliseringen det både overkommeligt og muligt at finde svarene på disse spørgsmål, men også at skabe de nødvendige justeringer og ændringer.
World Economic Forum forventer, at en mere bæredygtig og cirkulær økonomi kan være 1 billion dollars værd på verdensplan i 2025. Efterhånden som grønne produkter fortsætter med at vinde frem, vil producenter i højere grad omfavne tilgange som “indlejret bæredygtighed” – hvor man inkorporerer miljø, sundhed og social værdi i forretningens kerneaktiviteter uden nogen afvejning af pris eller kvalitet.
For at kunne gennemføre en sådan udvikling skal den organisatoriske tankegang ændres. I stedet for at en operatør for eksempel beder en leder om et øget budget for at ændre på en allerede eksisterende proces, bør fokus være at teste nye “ud af boksen”-tilgange til at kunne skabe en mere holistisk og bæredygtig proces.
3. Mere synlighed gennem data og analyse
Hvis du vil undersøge en industriel organisation gennem bæredygtighedslinsen, skal du ikke analysere anlægsaktiverne, men funktionerne bag aktiverne. Digital transformation giver dybdegående indblik i, hvordan kerneaktiverne opfører sig.
I stedet for blot at vurdere, om en motor fungerer eller ej, vil den digitale transformation give et dybere lag af dataindsigt og analyse, der giver mulighed for at se nærmere på, hvordan ydeevnen kan optimeres. Ved at vide, hvor ofte en bestemt motor stopper eller starter, eller hvorfor en bestemt ventil åbner og lukker, kan en operatør således kunne udføre mere detaljerede justeringer og optimeringer.
Et eksempel kunne være, at en motor, der normalt har været tændt og kørt uafbrudt, nu vil kunne nøjes med at køre halvdelen af tiden, da data kan validere, at denne optimering ikke vil reducere procesoutput eller -kvalitet i nogen væsentlig grad.
Data og analyse bliver et kritisk parameter for udvekslingen af information mellem producenter og deres leverandører. Hos Schneider Electric er leverandørerne forpligtede til at dele oplysninger, der hjælper Schneider Electrics produktion med at være mere effektiv i planlægningen med hensyn til affaldsreduktion og energieffektivitet.
Schneider Electric giver også leverandører den information, de har brug for, for bedre at kunne kontrollere deres egne varebeholdninger. Disse typer af digitaliserede udvekslinger hjælper med at sikre, at alle dele af forsyningskæden arbejder sammen på en måde, der styrker bæredygtigheden på hver side.
4. Accelereret situationsbevidsthed og engagement hos mennesker
Ny teknologi, større effektivitet, smartere alarmer og energistyring er alle nøgleelementer, hvis vi skal nå klimamålene i 2030 og skabe en bæredygtig industri. Spørgsmålet, som mange sidder tilbage med, er, hvordan den almindelig borger kan bidrage til en bæredygtig udvikling.
Som vi har set med sikkerhedsbevidstheden og cybersikkerheden, så skete gennembruddet virkelig, da de organisatoriske oplysningskampagner blev lanceret. Resultatet af disse kampagner betød, at folk tog en egeninteresse i at forbedre deres organisation og blev på den måde en del af løsningen.
En evolution og ikke en revolution
Evnen til at kunne konvertere digitale transformationsinitiativer til håndgribelige bæredygtighedsfordele tager tid og påvirkes lige så meget af indstillingen til tingene som af teknologisk innovation.
Oplevelsen kan sammenlignes med en, der er ved at lære at køre bil for første gang. Som en rutineret chauffør er øvelsen med at åbne døren og køre bilen triviel. For en ny 18-årig chauffør er oplevelsen meget anderledes, da de pludselig skal orientere sig og koncentrerer sig om mange nye ting på én gang, hvilket kan være udmattende.
I betragtning af kompleksiteten af digital transformation og de relaterede bæredygtighedsprojekter vil ingen virksomheder kunne gøre det alene. En producents økosystem af partnere kan dog i høj grad lette processen.
Schneider Electric har gennem årene formået at opbygge dyb indsigt og ekspertise inden for digital transformation af industrielle organisationers processer med data og analyse. Dette har sparet virksomheder for millioner af kroner i investeringsomkostninger og forkortet time-to-market med måneder eller endda år alt imens CO2-aftrykket er blevet reduceret betydeligt.
Hvis du er interesseret i at vide, hvordan Schneider Electric kan hjælpe jer i gang eller videre med den digitale transformation af jeres industrielle processer, er I velkomne til at tage kontakt til os, så vi kan gå i dialog om muligheder og fremgangsmåder.
Vil du have mere indsigt i, hvordan digital transformation kan bidrage til en bæredygtig produktion, og få indblik i, hvorfor det er en klar fordel at implementere de nødvendige optimeringer, så kan du helt gratis downloade vores whitepaper ”IoT for sustainability”, hvor du bl.a. vil blive præsenteret for, hvordan virksomheder som Lidl og mange flere har grebet opgaven an.
Download whitepaper: IoT for sustainability