Droner hjælper med at finde lækager

I kampen mod varme-spild bruger dronerne termiske kameraer til at overvåge fjernvarmeledninger. Det sparer forsyningsselskaberne for at bruge store summer på gravearbejde.

Droner taget i brug til at scanne byer for lækager på varmeledninger. Arkivfoto..

Droner tages nu praktisk i brug i forsyningsselskabernes kamp mod lækager på fjernvarmenettet, skriver tvsyd.dk. En af Danmarks største el-tekniske virksomheder, Elcon, benytter droner udstyret med termiske kameraer til at overvåge varmekilder under jorden.

Læs også: Kom tæt på den nye teknologi

Forsyningsselskaberne behøver dermed ikke længere at grave i blinde, hvis der er mistanke om et brud på en ledning. I stedet overvåger dronerne konstant rørene ved at foretage scanninger over hele byen.

”Det koster måske 45-50.000 kroner at grave ned, og det gør det, uanset om vi har ramt rigtigt eller ej, så det er vigtigt, at vi rammer rigtigt,” fortæller Brian Sørensen, chef for termografering i Elcon, til tvsyd.dk.

Dronen gavner både forsyning og borger
Elcon har i mange år brugt termiske kameraer til at spotte varmelækager, men med indførelsen af dronen kan selv de sværest placerede ledninger blive opdaget.

”Normalt har vi kørt ud med biler, hvor vi kunne termografere fra bilens tag. Men fem procent af ledningsnettet kan vi ikke komme til i bil, da de ligger bag huse og i svært tilgængeligt terræn. Det problem løser dronen,” forklarer Brian Sørensen.

Og dronerne gavner også borgerne, mener Anders Linde, bestyrelsesformand hos Din Forsyning:

”Inde hos den enkelte borger kan bruddet på en fjernvarmeledning resultere i, at vedkommende ikke får den temperatur ind, som vedkommende skal have - og det er jo vigtigt, for det er det, man betaler for,” forklarer han.

Læs også: Droner skal inspicere solcelleanlæg

Dronerne sikrer derudover, at der ikke skal graves mere end højest nødvendigt ude på gaden – og det er der store gevinster i, lyder det fra bestyrelsesformanden.

”Alle vil være irriterede over, at der bliver gravet ude i deres vej. Derfor er det væsentligt at finde hullerne med det samme,” siger Anders Linde til tvsyd.dk.

- SN

Installator.dk

RL Ventilation omorganiserer for at tage næste vækstspring

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Brunata A/S

Sponseret

Sådan reducerer I vandforbruget i ejendommen - fælles løsninger, der kan mærkes på regningen

Installator.dk

El & Teknik 2026: Hele branchen samles om elektrificering og energieffektivitet

Installator.dk

Lykketoft går i rette med hård kritik af Energinet

Installator.dk

Forsinket elnet bremser fjernvarmens elektrificering

Installator.dk

Rigsrevisionen i skarp kritik af Energinet og ministerie

Installator.dk

Elforbruget satte rekord i Østdanmark i 1. kvartal

Installator.dk

Grundfos i Kina: Hårdere konkurrence år for år.

Installator.dk

Fusion skal skabe komplette lys- og styringsløsninger

Installator.dk

Tekum i markant vækst: Ansætter 90 nye medarbejdere

Installator.dk

Danske særkrav bremser solcellemarkedet

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle