I en verden, hvor mange af de belysningsløsninger, man ser, bliver stadig mere ens, tilbyder Dwide et helt andet koncept. Der er fokuseret på lyskomfort og effektivitet i alle led og ud fra alle aspekter. Den dobbeltvirkende optiske konfiguration består af en mikroprismatisk plade, som styrer lyset og minimerer blænding, samt en ydre lysfordeler i PMMA, som fordeler og spreder lyset i reflektoren. Resultatet er et godt afblændet direkte lys og et bredt omgivelseslys i den sekundære reflektor.
Dwide fås i to størrelser: 600x600 mm og 300x1200 mm.