16.09.2019  |  VENTILATION  |  Energi

EC Bluefin - nyeste teknologi til ventilationsaggregater

Indhold fra partner Hvad er dette?

Systemair præsenterer EC Bluefin – den nye ventilator med IE5 motor til Geniox ventilationsaggegater.

EC Bluefin repræsenterer den nyeste udvikling inden for ventilatorteknologi. Et helt nyt vingedesign bidrager til at forbedre ventilatorens effektivitet op til 7 % samt reducere lydeffektniveauet væsentligt.

"Vi ønsker altid at være på forkant med den nyeste teknologi," fortæller Systemairs Marketingchef Birgit Knudsen. "Vores ventilationsaggregater er i konstant udvikling. Med EC Bluefin kan vi tilbyde kunderne det bedste inden for ventilatorer til ventilationsaggregater og bidrage til at sænke energiforbruget yderligere."

Systemairs beregninger viser, at EC Bluefin i nogle tilfælde kan levere det samme som de nuværende EC ventilatorer med en væsentligt lavere SFP-værdi. Samme beregning viste, at lydeffektniveauet kunne reduceres med op til 5 dB(A). Det er en markant forbedring. Undersøgelser viser, at det menneskelige øre opfatter en reducering af lydeffektniveauet på 3 dB(A) som en halvering.

Motoren i EC Bluefin er i den højeste klasse for energieffektivitet, IE5. Motoren bidrager derfor væsentligt til en stærkt forbedret energieffektivitet. I visse tilfælde kan ventilatorens højere ydelse betyde, at man kan gå en aggregatstørrelse ned.

"Både ventilator og motor er tilgængelige i flere størrelser. Det giver kunderne mere fleksibilitet og mulighed for at ramme præcis det driftspunkt, man har behov for," fortæller Birgit Knudsen.

EC Bluefin er udført i et kompositmateriale, der er specialudviklet til netop denne ventilator. Det er stærkt som stål og vejer ganske lidt. Materialet er desuden 100 % bæredygtigt.

Der er udviklet en app til den nye motor, der gør det muligt at regulere på alle 3-fasede motorer. Det giver hurtigere indregulering, bedre kontrol og mulighed for at ændre på de forudbestilte indstillinger, f.eks. skifte fra 0-10 V regulering til Mod-Bus.

”Det er muligt at beregne og bestille ventilationsaggregater med den nye EC Bluefin ventilator nu – i øvrigt til samme pris som vores hidtidige EC ventilator”, slutter Birgit Knudsen.

Systemairs Danvent DV og TIME ec ventilationsaggregater bliver også udstyret med EC Bluefin ventilatorer.

Mere fra Systemair A/S

Systemair A/S

www.systemair.dk

Systemair har to forretningsområder: "Ventilationsaggregater" og "Ventilationskomponenter". Tilsammen udgør de et stort og varieret ventilationssortiment, kanaler undtaget. Vores produkter lever op til høje krav om kvalitet, driftssikkerhed, tilgængelighed og et lavt energiforbrug. Alle aggregater der produceres i Danmark er Eurovent-certificerede, hvilket betyde…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere