Jobopslag

Elektronikingeniør, R&D

Frese A/S

www.frese.eu

  • info@frese.dk
  • 58 56 00 00
  • Sorøvej 8, 4200 Slagelse, Danmark
Se profil  
Stilling: Elektronikingeniør, R&D
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Region Sjælland
Oprettelses­dato: 09.01.2019
Søg job  

Embedded elektronik og software til nye IoT-løsninger

Frese er på en spændende rejse med nye forretningsområder inden for Marine & Industri samt District Energy. Samtidig er de ’traditionelle’ ventilforretninger vokset med over 10% årigt de seneste fem år. Med virksomhedens nye vækststrategi skal de gode takter fortsætte på alle fronter.

Derfor opretter vi flere nye stillinger i R&D afdelingen, hvoraf elektronikingeniørstillingen er den ene. Du får en udfordrende og udviklende rolle som deltager i en række nye IoT og elektronikprojekter. Du har hænderne godt skruet på, så du kan ’nørde’ med prototyper og kvalitetsteste løsninger i laboratoriet. Derfor er en kombination af en hands-on tilgang og en vis portion eventyrlyst ikke af vejen.

 

Vi garanterer, at du

bliver holdt til ilden. Produkterne er avancerede ventiler som automatisk regulerer tryk og flow af væsker. Det lyder enkelt, men er det heldigvis ikke! Og vi udfordrer hele tiden grænserne for, hvad der kan lade sig gøre. Vi forventer, at du har god viden og erfaring med i bagagen. Samtidig ved vi godt, at du ikke kan alt fra første dag, så du får også en grundig oplæring. Til gengæld forventer vi, at du er teknisk skarp, vedholdende og nysgerrig.

Du vil referere til R&D Section Manager, Electronics Alex Rørbæk.

 

Du evner at styre dine projektaftaler - og du har

  • En uddannelse som diplom- eller civilingeniør inden for elektroteknologi – eller er en skarp radio- eller flymekaniker, der kan sit håndværk til fingerspidserne.
  • Erfaring med embedded design i hardware og firmware. Modbus og BACnet.
  • Kendskab til aktuatorteknologi, trådløse teknologier, batterier og objektorienteret programmering.
  • Kendskab til Cloud baseret data samt opbygning af webbaserede brugergrænse-flader, gerne JavaScript og SQL-programmering. Vi anvender desuden LabVIEW.
  • Erfaring med komplekse projekter med tidsplaner over aktiviteter, styring af mange stakeholders, og forståelse for betydningen af deadlines.
  • Kundekontakt – Frese står for OEM kundesupport, så direkte/indirekte kundekontakt er en del af hverdagen.
  • Gode sproglige evner i engelsk og dansk (tale og skrift), tysk er en fordel.

 

Lidt om kulturen hos Frese

  • Du udvikler dig, og du får indflydelse. De gode idéer realiseres og bruges i praksis.
  • Dine kolleger er nogle af landets dygtigste inden for metal, elektronik og kontrol, og du inddrages med det samme.
  • Vi er agile!

Du får en konkurrencedygtig løn, pension, sundhedsforsikring og tilbud om sociale aktiviteter.

 

Yderligere information & ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte O’Sullivan Consulting, Birgit O’Sullivan på T 5122 1979.

Send venligst CV og ansøgning til birgit@osullivan.dk. Bemærk, at du får retursvar på den mailadresse du sender fra, så benyt din private e-mail. Skriv ”Elektronikingeniør, R&D - Frese” i emnefeltet.

Ansøgninger behandles løbende, og alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

 

Om Frese

Frese koncernen består primært af 2 forretningsområder:

Frese A/S udvikler, producerer og sælger dynamiske reguleringsventiler med produktion i Danmark og Kina samt flere datterselskaber og salgskontorer spredt udover hele verden. Størstedelen af produkterne eksporteres og indgår i HVAC, District Energy, Marine & Industriløsninger, hvor produkterne sørger for effektiv energioptimering. Frese A/S er inden for sit område blandt de førende i verden.

Frese Metal- & Stålstøberi A/S er et moderne ordreproducerede støberi, hvor løsninger til maritim- og offshore sektoren specialudvikles i nært samarbejde med kunder i Nordeuropa.

Tags: Frese A/S

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere