Elinstallationer på lystbådehavne er fulde af fejl

Sikkerhedsstyrelsens tilsyn har vist fejl ved elinstallationerne i langt de fleste danske lystbådehavne.

I løbet af 2022 har Sikkerhedsstyrelsen kontrolleret elinstallationerne i 106 danske lystbådehavne. Og der har været god grund til tilsynene. Kun 14 steder har det vist sig, at alt var i orden ved installationerne, mens der 43 steder blev givet påbud om at få udbedret fejl. 53 steder slap de ansvarlige for elinstallationerne med vejledning. Foto: 123rf.com..

I løbet af 2022 har Sikkerhedsstyrelsen kontrolleret elinstallationerne i 106 danske lystbådehavne. Og der har været god grund til tilsynene. Kun 14 steder har det vist sig, at alt var i orden ved installationerne, mens der 43 steder blev givet påbud om at få udbedret fejl. 53 steder slap de ansvarlige for elinstallationerne med vejledning.
Et generelt problem var eltavler, der ikke levede op til kravet om, at tavlerne skal være tætte og lukkede, så der ikke kan trænge fugt eller snavs ind og så børn og voksne ikke risikerer at få fingrene for tæt på strømførende dele. På næsten hver anden marina var der problemer med eltavlerne.

”Sikkerheden skal være på plads, når det drejer sig om el. I en lystbådehavn er der faste brugere, men også rigtigt mange gæster, som ikke er vant til at håndtere elinstallationerne. Derfor er det afgørende, at der ikke er fejl på installationerne”, siger vicekontorchef Evy Boe Madsen fra Sikkerhedsstyrelsen.

På 30 procent af lystbådehavnene kneb det generelt med vedligeholdelsen af elinstallationerne, så de ikke var tilstrækkeligt beskyttet mod påvirkninger udefra.
”Det er særligt vigtigt ved udendørs elinstallationer, at de hyppigt bliver efterset og vedligeholdt, fordi de udsættes for påvirkninger fra vand, sollys og ofte hårdhændet behandling”, siger Evy Boe Madsen.

Læs også: Mange brandsyn afslører dårlig brandsikkerhed

På hvert andet af de 66 steder, hvor fejlstrømsafbrydere i eltavlerne (RCD’er) blev kontrolleret, fungerede RCD’erne ikke. Dermed var mennesker og dyr heller ikke beskyttet mod elektrisk stød ved fejl på elektrisk materiel på marinaen.

”Det er ikke tilstrækkeligt, at selve installationerne er i orden. Der skal også være beskyttelse, hvis der sker fejl på et elapparat, der sluttes til installationen. Så skal en RCD kunne afbryde strømmen, og derfor er det vigtigt, at den er i orden. Det kan man i øvrigt selv holde øje med ved at trykke på testknappen på RCD’en”, siger Evy Boe Madsen.

I samarbejde med FLID (Foreningen af Lystbådehavne I Danmark) vil Sikkerhedsstyrelsen i løbet af foråret tilbyde et webinar om elinstallationer i lystbådehavne.

- PiB

KlarPris

Sponseret

Danfoss bruger KlarPris til at omsætte data til skarpere beslutninger

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

BLICHFELD POWER & MEASUREMENTS A/S

Sponseret

NY Delta Elektronika SM6K Serie

Installator.dk

Brancheorganisation: Brug for strategi for batterier og øget fleksibilitet i elnettet

Installator.dk

Ny salgschef i Schneider Electric: Skal omsætte energidata til konkret effekt

Installator.dk

Efterspørgslen på varmepumper stiger – men salget halter efter

Installator.dk

Blackstone investerer milliarder i Eurowind Energy

Installator.dk

Norlys kommer ud af 2025 med milliardtab

Installator.dk

Verdo får trecifret million-tab og sælger ud

Installator.dk

Energi Fyn lander hidtil bedste resultatet

Installator.dk

Grønne energiløsninger - muligheder i en tid med bump på vejen

Installator.dk

Pettinaroli A/S fejrer 50 år i VVS-branchen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle