KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

Uddannelse

Energieffektiv og bæredygtig projektering (Fag D)

Skal dine projekter minimere energiforbruget, omkostningerne og deres miljømæssige belastning? Få rådgivningsværktøjer hos KEA.

Kategori

Uddannelse

Sted

København NV

Start dato

29. april 2025 kl. 08:30

Slut dato

24. juni 2025

Foto: KEA

Efter forløbet kan du udvikle og formidle planer for, hvordan energibesparende foranstaltninger i bygninger og anlæg skal implementeres. Og du kan rådgive om aktuelle afgifter og tilskudsmuligheder i forbindelse med energioptimering og investeringer.

Du lærer at vurdere og diskutere energimæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved investeringer – og at bedømme helhedsløsningers samfundsmæssige konsekvenser.

Du bliver klædt på til at anvende energianalyse og energiforbrugsberegninger til at udarbejde energibesparende projekter. Desuden lærer du at vælge løsninger og materialer, som både er rentable og energirigtige, i forbindelse med projekteringen.

Endelig lærer du at præsentere energi- og miljøøkonomiske konsekvenser for en kunde. Dette kan være grunden til at kunden rent faktisk gennemfører de projekter du foreslår!

Du skal have gennemført Indeklima og energiforbrug i komplekse bygninger (fag C) for at deltage på dette fag.

Indhold på faget

På faget vil du få undervisning i at:

  • Udvikle og formidle planer for implementering af energibesparende foranstaltninger i bygninger og anlæg
  • Rådgive om aktuelle afgifter og tilskudsmuligheder i forbindelse med energioptimering og investeringer
  • Vurdere og diskutere energimæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved investeringer
  • Anvende energianalyse og energiforbrugsberegninger til at udarbejde energibesparende projekter
  • Vælge rentable og energirigtige løsninger og materialer i forbindelse med projektering
  • Præsentere energi- og miljøøkonomiske konsekvenser for en kunde

Praktisk info

Hvis du vil vide mere om faget, har vi samlet en masse information til dig her.

Målgruppe

Faget er for dig, der vil arbejde med energirådgivning. Du har afsluttet en gymnasial eller faglært uddannelse og har min. 2 års relevant erhvervserfaring indenfor arbejde med fx byggeri, energi, ejendomsdrift eller lign.

Du ønsker dig en formel efteruddannelse, som giver dig konkrete kompetencer til at opmåle, beregne, opstille og præsentere løsninger indenfor omstilling til vedvarende energi og energieffektivisering.

Undervisning

Fagmodulet tager 8 uger at gennemføre. De første fem uger har du ti timers undervisning om ugen og de sidste tre uger skal du skrive opgave. Ved siden af undervisningen skal du regne med ekstra tid til læsning og forberedelse.

De ti timers undervisning er fordelt på en hel undervisningsdag, hvor du skal møde op på KEA og en aften, hvor du deltager online. Den fulde undervisningsdag ligger så vidt muligt om mandagen, mens online undervisningen ligger torsdag aften.

Undervisningen tager udgangspunkt i din og dine medstuderendes erfaringsgrundlag. De kompetencer, som du har med fra dit arbejdsliv, får du mulighed for at bruge i undervisningen. Det, som du lærer på uddannelsen, kan du fra start af bruge på arbejdspladsen.

Varighed

Et fag på 10 ECTS har typisk 8 undervisningsgange og derudover skal du beregne tid til læsning og forberedelse mellem undervisningsgangene.

På de enkelte hold kan du se, hvor mange undervisningsgange der er. Antallet af undervisningsgange kan variere afhængig af om undervisningen foregår om dagen eller om aftenen.

Niveau

Modulet hører under Akademiuddannelsen i Energiteknologi. Uddannelsen er på akademi-niveau.

Akademiuddannelser er kortere videregående uddannelser, der svarer til et års fuldtidsstudier (60 ECTS). En akademiuddannelse giver adgang til en diplomuddannelse.

Tilmeldingsfrist

Alle vores kurser og fag har tilmeldingsfrist 14 dage før startdato.

Det vil dog i nogle tilfælde stadig være muligt at tilmelde dig også efter tilmeldingsfristen. Hvis tilmeldingsknappen stadig er synlig, kan du nå at tilmelde dig, fordi vi har ledige pladser.

Vi vil dog altid opfordre dig til at tilmelde dig i så god tid som muligt. 

Økonomisk tilskud

Du har mulighed for at få økonomisk tilskud til rigtig mange af vores fag og uddannelser. Du kan fx søge midler via Omstillingsfonden, hos Kompetencefondene, Tryghedspuljen eller SVU-Styrelsen.

Læs mere om Økonomisk tilskud

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.