Energifleksibilitet vil åbne for mange nye opgaver for installatører

Den grønne omstilling betyder udfasning af energi fra fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. De vil blive erstattet af vedvarende energiformer som vind, sol og power-to-x.

”Det vil betyde masser af opgaver for installatører med at konvertere fra olie- og naturgasfyr til varmepumper, elpatroner, elpaneler,elkedler, solceller, vindmøller, batterianlæg og meget andet godt.

Der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling vil medføre mange forskellige muligheder for nye opgaver for installationsbranchen – både af nye installationer og løbende serviceopgaver”, fortæller Mads Risgaard Knudsen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne på webinaret ”Nødvendigheden af energifleksibilitet i bygninger” arrangeret af Vitani og Elforsk.

LÆS OGSÅ: Fremtidens bygninger vil indgå positivt i vores energisystem

Han tilføjer: ”Teknologierne findes allerede, så det er i princippet bare med at komme i gang og sætte strøm til det”.

Mange digitale barrierer
Men så nemt er det alligevel ikke. Han peger på, at elektrificering er lig med øget digitalisering – og at der på det digitale felt er en masse huller hos både installatører, elektrikere, bygherrer etc.

”Vi ser ofte, at el-installatøren, der installerer en varmepumpe hos en kunde, undlader at tage ansvar for at rådgive kunden om også at koble pumpen på husets wifi og installere en app på kundens smartphone, så kunden let kan styre varmepumpen, så den bliver mere energifleksibel og optimeret. Der er måske lidt berøringsangst på spil, så det må kunden selv rode med. Det bliver selvfølgelig til et benspænd for den optimale udnyttelse af varmepumpen. Nogle installatører kan og gør det, men mange gør det ikke”.

Han peger endvidere på, at mange intelligente bygningsinstallationer har en begrænset levetid og har behov for hyppige opdateringer. Det er nyt for installationsbranchen at arbejde med mange serviceopgaver, men det bliver ifølge Mads Risgaard Knudsen nødvendigt i fremtiden, fordi bygningerne bliver udstyret med rigtig meget elektronik, og fordi udviklingshastigheden stiger kraftigt.

Glem ikke batterianlæg
Han fremhæver batterianlæg som en kommende teknologi, han forventer snart vil blive udbredt i stor skala i takt med, at priserne falder, og at det vil medføre mange opgaver for installatører. Mange større bygninger har allerede i dag såkaldte UPS-anlæg, der er nødstrømsbatterianlæg eller ”uafbrudt strømforsyning”, så det er faktisk allerede i dag en udbredt teknologi, der nok er lidt overset som energifleksibilitetsmulighed.

”Vi kommer ikke uden om, at hvis regeringens målsætning om, at 70 procent lavere CO2-udledning i 2030 skal blive til virkelighed, så kræver det masser af intelligent styring af varmeanlæg i de bygninger, som ifølge regeringens tal står for 30 procent af den samlede CO2”, fortæller Mads Risgaard Knudsen.

Fem eksempler på nye muligheder
Han peger helt konkret på fem nye forretningsmuligheder, som han kan øjne vil åbne sig for installatørerne. De omfatter:

1. Specialiser dig i service og vedligehold af bygningsautomatik og bygningers tekniske installationer.
2. Specialiser dig i kompetencer inden for IoT, dataanvendelse, programmering, cybersikkerhed og effektivisering af bygningsautomatik.
3. Tilbyd produkter og installationer med gode måleregistrerings- og dataanalyseværktøjer.
4. Rådgiv bygningsejere i datadrevne energieffektiviseringer.
5. Tilbyd teknisk integration af produkter og styringer, så bygninger kan opnå højere energifleksibilitet.

Han slutter sit oplæg af med at liste tre mulige barrierer for udviklingen, og de omfatter:
• Luften siver ud af den statslige støttepulje.
• Elnetselskabernes tilslutningsbetingelser hindrer eller forsinker tilslutning af elektriske brugsgenstande og produktionsanlæg.
• Produkt- og installationsstandarder følger ikke med den teknologiske udvikling.