KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

Uddannelse

Energifysik og energisystemer (fagmodul A)

Vil du levere optimale energiløsninger? Så lær at forstå, hvordan energi skabes, transporteres og lagres.

Kategori

Uddannelse

Sted

København NV

Start dato

2. september 2024

Slut dato

21. oktober 2024

Foto: KEA

Efter forløbet kan du beregne energiomsætning. Du kan udvælge energibærere, energikilder, energilagre samt energimaskiner og -anlæg ud fra dine beregninger. Desuden kan du argumentere for dine valg overfor dine kunder og andre interessenter.

De færdigheder, som du får gennem forløbet, er helt grundlæggende, hvis du skal bidrage til at levere fremtidens energiløsninger.

Du lærer at indgå i tværfagligt samarbejde om de mest effektive løsninger indenfor energiomsætning og -lagring. Med andre ord bliver du klædt på til at fungere som del af en organisation og et team.

Desuden lærer du at finde og anvende ny viden om energiformer og brug af energi, herunder energilagring. På den måde kan du selv fremtidssikre din uddannelse ved at holde dig opdateret.

Gennem forløbet lærer du både at forstå traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder. Du lærer også om relevant termodynamik, grundlæggende vvs- og elteknik samt relevant matematik og fysik.

GARANTERET OPRETTELSE

På dette modul er der garanteret oprettelse af vores hold. Det betyder, at når du tilmelder dig, kan du være sikker på, at holdet bliver oprettet.

DU LÆRER AT

  • Anvende beregningsmetoder i forbindelse med energiomsætning
  • Udvælge samt argumentere for valget af energibærere, energikilder, energilagre samt energimaskiner og -anlæg ud fra energimæssige beregninger
  • Indgå i tværfagligt samarbejde om løsninger indenfor energiomsætning og -lagring
  • Finde og anvende ny viden om energiformer og brug af energi, herunder energilagring
  • Forstå traditionelle og nye former for energilagre, energibærere og energikilder

UNDERVISNING

Fagmodulet tager 8 uger at gennemføre. De første fem uger har du ti timers undervisning om ugen og de sidste tre uger skal du skrive opgave. Ved siden af undervisningen skal du regne med ekstra tid til læsning og forberedelse.

De ti timers undervisning er fordelt på en hel undervisningsdag, hvor du skal møde op på KEA og en aften, hvor du deltager online. Den fulde undervisningsdag ligger så vidt muligt om mandagen, mens online undervisningen ligger torsdag aften.

Undervisningen tager udgangspunkt i din og dine medstuderendes erfaringsgrundlag. De kompetencer, som du har med fra dit arbejdsliv, får du mulighed for at bruge i undervisningen. Det, som du lærer på uddannelsen, kan du fra start af bruge på arbejdspladsen.

PRAKTISK INFO

Hvis du vil vide mere om modulet, har vi samlet en masse information til dig her.

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.