Energisparerådene skal også efterleves på jobbet

En ny undersøgelse blandt medarbejdere i danske virksomheder viser, at mange af os glemmer de gode energisparevaner, når vi tager på arbejde. Energistyrelsen opfordrer derfor til at tage en drøftelse om muligheder for energibesparelser ude på arbejdspladserne og til at bruge de gode råd til energirigtig adfærd på arbejdspladser. Mange små energibesparelser kan tilsammen have stor betydning for at sikre forsyningssikkerheden.

Mange af os glemmer de gode energisparevaner, når vi tager på arbejde. Energistyrelsen opfordrer til at tage en drøftelse om muligheder for energibesparelser ude på arbejdspladserne og til at bruge de gode råd til energirigtig adfærd på arbejdspladser. Foto: Arkivfoto..

Det kniber for danskerne med at tage de gode energisparevaner med fra hjemmet, når de går på arbejde. Det kortlægger en ny undersøgelse foretaget for Energistyrelsen. I undersøgelsen svarer lidt over halvdelen af de adspurgte medarbejdere på danske arbejdspladser, at de tænker meget mere på at spare energi, når de er hjemme, end når de er på arbejde. Omkring en tredjedel af medarbejderne angiver, at de slet ikke har foretaget nogle energibesparende initiativer på arbejdet i de seneste seks måneder.

”Danskerne er blevet gode til at spare på strømmen, skrue ned for varmen, tænke over forbruget af varmt vand og generelt være meget mere opmærksomme på energiforbruget derhjemme. Men når vi tager på arbejde, ser det ud til, at mange af os glemmer at tage de gode energisparevaner med”, siger Stine Leth Rasmussen, vicedirektør hos Energistyrelsen.

Læs også: Seks tips til energibesparelser på arbejdspladsen

På trods af, at danskerne tænker mindre på energibesparelser på arbejdspladsen end i privaten, så føler over halvdelen sig alligevel forpligtet til at spare på energien, når de er på arbejde. Undersøgelsen viser desuden, at 2 ud af 3 medarbejdere føler sig motivererede for at gøre mere for at spare på energien, mens de er på arbejde, og kun en tredjedel af alle medarbejdere synes, at deres arbejdsplads gør meget for at spare på energien.

Bedst at løfte i flok
Europa og dermed også Danmark står i en alvorlig situation i forhold til forsyningssikkerheden af energi. Energistyrelsen har derfor søsat en energisparekampagne, der skal få danskerne til at tage de gode vaner med på arbejde.

”Vi står i en ekstraordinær situation, og vi kommer ikke udenom, at vi skal spare på energien, uanset om vi befinder os i vores eget hjem eller på vores arbejdsplads. Vi bruger mange timer på vores arbejde, og her skal vi også have de gode spareråd i spil”, siger Stine Leth Rasmussen, vicedirektør hos Energistyrelsen.

Energistyrelsens opfordrer derfor til, at danske arbejdsgivere taler med medarbejderne om, hvilke muligheder der er for at spare på energien på netop deres arbejdsplads. Derudover er man godt hjulpet ved at downloade Energistyrelsens kampagnemateriale, hvis formål er at hjælpe de danske arbejdspladser med at få de gode energivaner implementeret i organisationen.

- PiB

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Mød Wygwam Danmark A/S på El & Teknik 2026

KlarPris

Sponseret

Derfor vælger flere installatører Grundfos pumper gennem KlarPris

Relateret indhold

Installator.dk

Nybyggeri bruger langt mere varme end forventet

Installator.dk

InstallatørGruppen fortsatte markant vækst i 2025

Installator.dk

Direktør forlader Green Power Denmark

Installator.dk

Bestanden af elbiler i Danmark når ny milepæl

Installator.dk

Direktør advarer: Elnet-forsinkelser kan ramme produktion og jobs

Installator.dk

Ørsted taber retssag: Vil have ændret skatteregler

Installator.dk

Fjernvarme i knibe: Kommune sender sag i skifteretten

Installator.dk

Færre konkurser i teknisk erhvervsliv

Installator.dk

Brændstofkrise får installatører til at kigge mod elvarebiler

Installator.dk

Danfoss i Kina: Hård konkurrence og grønne muligheder

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle