Jobopslag

Er du en lad-mig-sammensætte-den-perfekte-menu Kok/kantinemedarbejder

Solar Danmark A/S

www.solar.dk

  • job@solar.dk
  • 76 52 70 00
  • Industrivej Vest 43
Se profil  
Stilling: Kok/kantinemedarbejder
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 01.09.2019
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 07.08.2019
Søg job  

Kan du tage teten i køkkenet, og har du en interesse for tilberedning af lækker mad kombineret med en god ordenssans? Så vil vi glæde os til at høre fra dig.

Vi søger en kok/kantinemedarbejder til vores kantine i Kompetencecenter Brøndby.

Dine opgaver og ansvarsområder

Du vil blive ansat i et team, hvor du er den ene af 2 kantinemedarbejdere, der dagligt bespiser ca. 60 kolleger. Derudover har vi møder med diverse mødeforplejning, og ind imellem har vi aftenarrangementer med meget varieret antal deltagere. Dette tilrettelægges i samarbejde med bl.a. vores reception. Vi går meget op i samarbejde om at sikre kundetilfredshed og fastholdelse af vores Elite smiley, og derfor er alle opgaver et fælles anliggende.

At holde køkken og kantine ren og pæn, er en del af dine ansvarsområder, og derfor vil opvask og rengøring være en naturlig del af din hverdag.

Du vil få et job med meget variation i arbejdsdagene, hvor du har frihed til at være kreativ med dine menuer og sætte dit eget præg på vores kantine.

Mødetiden er kl. 06.30 mandag til fredag, og der er tale om en fuldtidsstilling.

Din faglige og personlige profil

For at være den helt rigtige medarbejder, skal du kunne lide at arbejde i både det varme og det kolde køkken og at have friske råvarer mellem hænderne. Du skal være kreativ og kunne sammensætte en menu ud fra egne idéer og tilberede dejlig varieret mad fra bunden. Du skal desuden være vild med ideen om at sikre god, sund og nærende forplejning til vores kolleger og servicere eksterne gæster i huset, så alle får en god oplevelse, hver gang de besøger kantinen.

Du skal have sans for at bestille varer til de rette priser og sikre, at egenkontrollen er i top.

Som person er du glad og optimistisk med et smittende humør. Du er en god kollega, der er åben for konstruktiv kritik, og du er serviceminded – også når det går stærkt. Det er desuden en forudsætning, at du er indehaver af et hygiejnebevis.

Er du blevet nysgerrig?

Har du spørgsmål til jobbet eller til Solar generelt, er du velkommen til at kontakte daglig leder Tina Vode Wiese på 76 52 79 09.

Ansøg hurtigst muligt og senest den 1. september 2019

Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send os dit CV og ansøgning snarest muligt, da vi behandler ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere