ET PARTNERSKAB OM VAND

Højt oppe i bjergene i det vestlige Nepal bor indbyggerne i afsidesliggende landsbyer, langt fra resten af verden. Adgang til rindende vand i hanen eller elektricitet er en luksus, som mange af dem aldrig har oplevet. Vi kender mest Nepal fra naturbøger og dokumentarprogrammer.

Den farverige og storslåede natur dækker imidlertid over det faktum, at Nepal er et af verdens fattigste lande. Den 1. marts i år begyndte 16 Geberit medarbejdere fra de nordiske lande en rejse mod en af disse afsidesliggende landsbyer for at hjælpe indbyggerne med at etablere en rørledning til vandforsyning. De 16 medarbejdere har meldt sig som frivillige til projektet, som organiseres af Geberit og den schweiziske udviklingsorganisation, Helvetas.

EN VANDFORSYNINGSLINJE TIL LANDSBYEN
Indtil nu har landbyboerne måttet bære vand fra en fjerntliggende brønd tilbage til deres huse. For fremover at spare dem for denne anstrengende gåtur og give dem adgang til denne livsvigtige ressource - direkte fra vandhaner udenfor deres hjem - vil de frivillige fra Geberit hjælpe landsbyen med at grave grøfter fra kilden og hen til landsbyen.

Udstyret med traditionelle hakker og skovle vil de frivillige hjælpe det lille samfund med at grave grøfter, installere den nye rørledning til vandforsyning og bygge en vandtank. Når projektet står færdigt, vil der forhåbentligt være blevet installeret en rørledning på 7.500 meter og bygget en færdig vandtank.

DET ER EN UDFORDRING BLOT AT KOMME DERTIL
Landsbyen i det vestlige Nepal ligger i et smukt og meget afsidesliggende område omgivet af marker i terrasser og uspoleret natur. Nepaleserne kalder området ‘bakkerne’, men i alle andre lande end Mount Everests hjemland, ville ‘bakkerne’ blive kategoriseret som bjerge, og blot det at nå dertil er en udfordring, som krævede megen forberedelse for de 16 frivillige fra Geberit.

De rejste det første stykke fra Kathmandu med indenrigsfly, dernæst køre 7 timer med bus, efterfølgende 4 timer i jeeps og til slut vandrede de det sidste stykke for at nå landsbyen.

HÅRDT ARBEJDE UDEN MODERNE VÆRKTØJ
Rørinstallationer og sanitet er et af Geberits ekspertområder. Imidlertid vil de frivillige ikke medbringe moderne værktøj og materialer til landsbyen, og det er der en helt bestemt grund til, som Camilla Karlsson, der er gruppeleder for de frivillige, forklarer: “Erfaringer fra lignende projekter har vist, at det er særdeles vigtigt, at vi ikke bare medbringer vores eget moderne værktøj og installerer det hele.

Gør vi det, vil vandforsyningen kun virke, indtil noget går i stykker. Derfor bruger vi lokalt værktøj og materialer. Så støtter vi både den lokale økonomi ved at købe deres produkter, og samtidig er det muligt for landsbyen at få nye reservedele og hjælp, hvis noget går i stykker.

Naturligvis kommer vi med vores viden, og den vil vi dele med de lokale og lære dem så meget, vi overhovedet kan, i den tid vi er her, så de forhåbentlig kan anvende denne nye viden og lave rørledninger i andre landsbyer i området”, slutter Camilla.

Mere fra...

03.04.2024Geberit A/S

Sponseret

Nyt gulvstående toilet fra Ifö: Øger effektiviteten og reducerer støj

25.03.2024Geberit A/S

Sponseret

Fem gode grunde til, at forbrugerne stadig vælger Geberit AquaClean:

05.03.2024Geberit A/S

Sponseret

40 procent hurtigere installation . 10 gange bedre skylleevne

12.02.2024Geberit A/S

Sponseret

70 procent af verdens befolkning vasker sig efter toiletbesøg, og det er der flere gode grunde til

31.01.2024Geberit A/S

Sponseret

Pladsbesparende afløbssystem fra Geberit til fremtidens etagebyggerier

18.01.2024Geberit A/S

Sponseret

4 gode grunde til at Geberit AquaClean stadig er et foretrukket valg af installatører