Jobopslag

Faglig stærk BIM koordinator med stort kørekort til REVIT MEP

Oluf Jørgensen A/S

www.ojas.dk

  • horsens@ojas.dk
  • +45 7562 3499
  • Bygholm Søpark 21A, 8700 Horsens
Se profil  
Stilling: BIM koordinator
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Midtjylland
Oprettelses­dato: 28.11.2019
Søg job  

Oluf Jørgensen A/S er inde i en rivende udvikling med stor tilgang af kunder og nye spændende projekter. Til vores kontor i Aarhus søger vi nu en detaljens mester, der navigerer lige så hjemmevant i Revit som i sit eget soveværelse.

Som vores nye kollega varetager du nemlig BIM-discipliner ved nybyggeri og renovering – primært på komplekse projekter, som spænder over alt fra sygehuse, laboratorier over skoler og andre institutioner til erhvervs- og boligbyggeri. Dine kerneopgaver bliver koordinering af BIM-aktiviteter inden for
installationsfaget og IKT-ledelse, hvorfor du motiveres af at skabe modeller, som er ligeså bygbare og letomsættelige som byggevejledningen til et IKEA-møbel. Er det dig? Så læse mere her.

Sådan bliver du en succes i stillingen

Vi forventer, at du med din tilgang til arbejdet bidrager til, at installationsprojekterne når i mål til tiden inden for de krav, som er sat i henhold til projektets design. Fagligt bliver du derfor en succes i stillingen, hvis du tager ejerskab og ansvar for dit arbejde, kan gennemskue komplekse problemstillinger i
bygningsmodellerne og bidrager aktivt til at skabe netop de løsninger, som løser bygherres hovedpine. Det kommer både til udtryk i samarbejdspartnere og kunders tilfredshed med dit arbejde.

Det forestiller vi os om dig

Du skal have et godt øje for bygbarheden af løsningerne og en sans for, hvordan en model kan omsættes til virkelighed på pladsen. Er pertentlighed en af dine dyder, og er du udstyret med en veludviklet kritisk sans?
Så er det kun en fordel. Vi ønsker nemlig en høj kvalitet i det produkt, vi leverer. Konkret er du:

  • uddannet bygningskonstruktør eller teknisk designer
  • erfaren og har arbejdet min. 3 år i en lignende stilling – gerne hos en rådgivende ingeniørvirksomhed eller entreprenørvirksomhed.
  • dygtig inden for installationer og har indsigt i og forståelse for VVS, ventilation og el-installationer på et niveau, hvor du til en vis grad kan være medprojekterende
  • god til at afgrænse og overskue komplekse opgaver
  • fagligt og personligt i stand til at gribe rollen som BIM-koordinator – også i samspillet med de øvrige fag
  • i stand til at opsætte fagmodeller, udfører kollisionskontroller og sikre at projektet udføres i henhold til de digitale krav
  • i stand til at kommunikere på forståeligt dansk i tale og skrift

Lyder det som noget for dig? Så er det sandsynligt, at vi gerne vil møde dig. Men først vil vi gerne fortælle, hvad vi tilbyder.

Vi arbejder hele tiden på at udvikle os indenfor BIM-området og har et fagligt netværk internt på tværs af kontorerne, som du får mulighed for at præge. Der vil være mulighed for tilsyns- og registreringsopgaver
on-site på byggeprojekterne, både i forbindelse med opstart af renoverings- og ombygningsprojekter samt i forbindelse med opfølgning på projekter under udførelse.

På kontoret i Aarhus vil du opleve et stærkt samarbejde med 30 kompetente kollegaer i et åbent kontormiljø, hvor den faglige sparring med sidemanden eller kollegaen på et af vores andre kontorer i landet prioriteres højt. På kontoret har du øjen- og ørenkontakt med ledelsen, hvorfor du oplever korte
beslutningsveje, ansvar og mulighed for indflydelse på arbejdspladsen.


Vi siger ”godmorgen” og giver os tid til at hyggesnakke med hinanden. Vi værdsætter nemlig det gode kollegaskab og tror på, at det kommer vores samarbejde med hinanden til gode – ligesom det smitter af i vores relationer til kunder og samarbejdspartnere.

Kan du se dig selv som vores nye kollega?

Så glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning til mail: hr@ojas.dk og adresser den til afdelingsleder Anne Fjeldborg. Du er naturligvis velkommen til at kontakte Anne på tlf: 4042 3136, hvis du har spørgsmål til stillingen.

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere