Fire ud af 10 danskere har ændret deres energiforbrug
Ny undersøgelse fra Energistyrelsen viser, at over fire ud af 10 danskere har ændret deres energiforbrug de sidste seks måneder. Heraf har godt halvdelen flyttet noget af deres strømforbrug til tidspunkter, hvor elprisen er lavest.
82 procent af danskere peger på, at man kan spare penge, men hver anden peger også på, at man samtidig gør noget godt for klima og miljø. Foto: Arkivfoto.
De stigende energipriser har i de seneste seks måneder fået mange danskere til at ændre på elforbruget i hjemmet. Flere er blevet bevidste om, at besparelser ikke kun handler om at bruge mindre strøm, men også om, hvornår på døgnet man bruger strømmen. Ofte er strømmen nemlig både billigere og grønnere uden for de såkaldte spidsbelastningsperioder, eller når både vinden blæser og solen skinner.
En ny undersøgelse fra Energistyrelsen viser, at fire ud af 10 danskere aktivt har ændret deres energiforbrug de sidste seks måneder som følge af de høje energipriser. Og heraf har godt halvdelen flyttet dele af deres forbrug til andre tidspunkter af døgnet, hvor strømmen er billigere.
”Danskerne er virkelig begyndt at ændre adfærd, og det er godt nyt, at en del af os har taget fleksibelt forbrug til os. Normalt tager den slags adfærdsændringer lang tid at få ind i hverdagen, men danskerne har virkelig reageret hurtigt på den aktuelle situation, og de markante prisstigninger, vi har set på det seneste. Og jeg kan kun opfordre flere til at gøre det samme,” siger Stine Leth Rasmussen, der er vicedirektør for energieffektivisering i Energistyrelsen.
LÆS OGSÅ: Bravida køber aktiviteterne i el- og kølevirksomheden HP El-service A/S
Fem gode råd om fleksibelt elforbrug fra SparEnergi.dk
- Udnyt de svingende elpriser: Hvis du har et dynamisk elprisprodukt, kan du udnytte, at elprisen svinger i løbet af døgnet.
- Følg elprisernes døgnrytme: Der er en tendens til, at prisen er lavere sent om aftenen og om natten, hvor færrest bruger strøm, men også lige omkring middagstid, når der er godt med sol. Der findes forskellige apps, du kan bruge til at overvåge elprisen time for time, og en del elselskaber viser også prisen i deres egne apps.
- Udskyd vasken: Mange tørretumblere, vaske- og opvaskemaskiner har mulighed for at udskyde kørslen. Brug funktionen til at sætte maskinerne til at køre, når strømmen er billigst.
- Oplad bilen og cyklen om natten: Har du elbil, plug-in-hybrid eller elcykel? Så lad den op, når strømmen er billigst og grønnest.
- Indstil varmepumpen: Indstil din varmepumpe til at varme, når strømmen er billigst. Mange varmepumper har denne funktion indbygget.
Som tommelfingerregel er strømmen både billigere og mere bæredygtig om natten, fordi forbruget er lavere samtidig med, at vindmøllerne stadig producerer. Derfor er der ofte et overskud af billig og grøn energi, og det kan man udnytte som forbruger ved eksempelvis at lade opvaskemaskinen eller tøjvasken køre om natten.
Det kræver dog, at man har en dynamisk elpriskontrakt, hvor din pris på el følger markedsprisen. Der findes forskellige apps, som man kan bruge til at overvåge elprisen time for time, og inden for kort tid kan man også følge den aktuelle elpris på Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.dk.
Læs om variabel elpris på SparEnergi.dk
Danskere sparer også for klimaets skyld
Det er ikke kun pengepungen, som nyder godt af et mere fleksibelt forbrug. Det er også afgørende for den grønne omstilling i dag og i fremtiden. En stadigt større del af vores hverdag og samfund skal fremover køre på grøn elektricitet. Der kommer flere elbiler på vejene, flere skifter olie- eller gasfyret ud med elektriske varmepumper eller fjernvarme og en stor del af industrien skal elektrificere sine processer. Det kræver, at vi som samfund udnytter den grønne energi bedst muligt – og her er fleksibelt forbrug vigtigt.
Fem generelle råd til at nedbringe elforbruget fra SparEnergi.dk
- Vask tøjet ved 20-30 grader: Hvis du vasker tøj ved 20 eller 30 grader i stedet for 40 eller 60 grader, kan du spare 55 procent strøm, hver gang du vasker.
- Fyld vaskemaskinen op: I gennemsnit fylder vi danskere kun vores vaskemaskiner halvt op – svarende til 3,2 kg tøj i maskiner, der nogle gange kan tage op til 7-8 kilo. Hvis du fylder vaskemaskinen helt op hver gang, og dermed kun vasker to ud af tre gange i forhold til, hvad du plejer, kan du både spare energi og op penge.
- Sluk lyset, når du går: Sluk lyset i de rum, du ikke opholder dig i. Og gå efter LED næste gang du skal købe nye pærer.
- Hold 5 °C i køleskabet og -18 i fryseren: For hver grad, du sænker temperaturen i køleskabet, stiger forbruget med 5 %. For hver grad, temperaturen kommer under -18 °C, stiger dit elforbrug med ca. 2-3 %.
- Fyld opvaskemaskinen op – og skru ned: Fyld opvaskemaskinen helt op, og vask ved lavere temperatur. Hvis opvasken klares ved 50/55 °C, bruger det 10-20 % mindre strøm end opvask ved 65 °C.
”Jo bedre vi kan blive til flytte vores energiforbrug efter den grønne elproduktion og pladsen i ledninger, des bedre udnytter vi den grønne energi, vi har til rådighed. Selvom ens private energiforbrug kan synes som en lille del af det samlede forbrug, så kan det have stor betydning, hvis vi alle bliver mere fleksible i vores energiforbrug,” siger Stine Leth Rasmussen.
LÆS OGSÅ: 11 kommuner vil forbedre skolernes indeklima
Undersøgelsen fra Energistyrelsen viser også, at danskerne har mange forskellige grunde til at spare på forbruget. 82 procent af danskere peger på, at man kan spare penge, men hver anden peger også på, at man samtidig gør noget godt for klima og miljø. Og endelig svarer hver anden dansker, at man også bidrager til at reducere Danmarks afhængighed af russisk gas.
”Tallene viser jo bare, at danskerne også går op i det store perspektiv på den her dagsorden. Hvis vi alle gør en lille forskel, så kan det betyde meget på samfundsniveau. Som forbruger kan man ikke bare spare penge – man kan også bidrage direkte til den grønne omstilling og Danmarks forsyningssikkerhed,” siger Stine Leth Rasmussen.
På SparEnergi.dk kan man finde flere gode råd til, hvordan man flytter sit forbrug og generelt nedbringer sit energiforbrug.
-AKJ
Fakta om undersøgelsen
- Undersøgelsen er foretaget af Epinion for Energistyrelsen.
- Analysen baserer sig på cirka 1.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Norstat panel i perioden 24. marts – 31. marts 2022.
- Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse.
- Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariable er sikret ved efterfølgende vægtning, hvor den maximale vægtning er 2,24 og minimum 0,45.
- I alt har 1.024 danskere deltaget i undersøgelsen.
- Spørgsmål: Har du i løbet af de sidste seks måneder lavet bevidste ændringer i dit energiforbrug?
Ja (38 procent), Nej, men jeg har overvejet det (20 procent), Nej (39 procent) og Ved ikke (3 procent) - Spørgsmål (respondenter; lavet bevidste ændringer): Hvilke ændringer har du foretaget i dit energiforbrug i løbet af de sidste seks måneder? Vælg gerne flere svar
Jeg har sparet ekstra på strømmen for eksempel ved slukke lyset, vasket tøj på lavere temperaturer eller slukket for apparater, når de ikke er i brug (72 procent), Jeg har skruet ned for varmen i min bolig (62 procent), Jeg har flyttet noget af mit strømforbrug til tidspunkter, hvor elprisen er lavest f eks at benytte opvaskemaskinen om natten (46 procent), Jeg har valgt at bruge mindre af det varme vand, eksempelvis tage kortere bade (38 procent), Jeg har sænket temperaturen på min varmtvandsbeholder (9 procent) og Andet (11 procent) - Hvad kan motivere dig mest til at spare på dit el- og varmeforbrug i din bolig? (Vælg maks. tre svarmuligheder).
At spare penge (82 procent) at gøre noget godt for klima og miljø (52 procent), at reducere Danmarks afhængighed af energi fra Rusland (49 procent), at bidrage til, at Danmarks forsyningssikkerhed ikke kommer under pres (26 procent), der er ikke noget, der kan motivere mig til at spare mere på energien (3 procent), andet (0 procent) og ved ikke (3 procent). - Hvor motiveret er du for at spare på dit forbrug af el og varme sammenlignet med for 12 måneder siden?
Meget mere motiveret (25 procent), Noget mere motiveret (39 procent), Lige så motiveret (33 procent), Noget mindre motiveret (1 procent), Meget mindre motiveret (0 procent) og Ved ikke (2 procent)
