Fleksibilitet i elnettet rummer potentiale for enorme energibesparelser

Fleksibilitet i energisektoren kan reducere europæiske forbrugeres elregninger med mere end 71 milliarder euro inden 2030. Ny rapport fra DNV og Eaton, kvantificerer fordelene ved, at forbrugerne overgår til fleksibelt, grønt elforbrug.

DNV-rapport.

Rapporten, ‘Demand-side flexibility in the EU: Quantification of benefits in 2030’, er udført af en af verdens førende udbydere af risikostyring, det norske konsulentfirma DNV, og er sponsoreret af en række energivirksomheder herunder power management-virksomheden Eaton. Som den første undersøgelse af sin art stiller rapporten skarpt på de økonomiske og klimamæssige potentialer ved Demand-side flexibility (DSF).

Med DSF er slutkunderne med til at sikre en effektiv drift af elsystemet ved på den ene side at tilpasse deres forbrugsmønstre til kun at bruge strøm, når produktionen er høj samtidig med, at de kan sælge overskydende strøm tilbage til elnettet.

Demand-side flexibility eller fleksibilitet i elnettet er et ofte overset redskab i den EU-politiske værktøjskasse. Men konklusionen i DNVs netop offentliggjorte rapport viser, at forbrugerdrevet fleksibilitet i elnettet rummer et enormt potentiale for at skabe et bæredygtigt og modstandsdygtigt elsystem, der både giver besparelser på energien, elregningen og CO2-udledningen.  

Rapporten konkluderer blandt andet, at med DSF kan forbrugere i EU årligt spare mere end 71 milliarder euro på deres elregning og reducere udledningen af drivhusgasser med hele 37,5 millioner ton.

Foruden de store besparelser på både klimakontoen og de europæiske elregninger, konkluderer rapporten, at et fleksibelt forbrug på tværs af bygninger, industri og transport vil spare EU for 2,7 milliarder euro på grund af lavere spidsbelastning på elnettet. Dertil kommer indirekte besparelser på over 300 milliarder euro som følge af blandt andet lavere energipriser, færre omkostninger til udvidet produktionskapacitet og reduceret behov for investeringer i netinfrastrukturen.

Fleksibilitet på elnettet dækker over en bred vifte af teknologier, der skal gøre det muligt for forbrugerne at sælge deres strøm fra elbilens batteri til nettet eller vente med at lade varmepumpen køre, indtil strømmen er billig. Teknologier, der stadig er under udvikling, og som kræver fokus fra aktørerne i elmarkedet.  

Rapportens resultater kommer på et vigtigt tidspunkt, nemlig midt i energikrisen med tårnhøje elpriser, som flere steder er blevet presset næsten ti gange op grundet krigen i Ukraine og Ruslands svindende gasleverancer til Europa. Derfor har det aldrig været vigtigere og mere presserende at mindske vores afhængighed af ​​importerede fossile brændstoffer samt udnytte fleksibiliteten fra bygninger og styrke slutbrugerne.

Læs mere om DNV-rapporten og dens konklusioner

Mere fra...

17.12.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Ny skandinavisk EPOD-fabrik skærer uger af datacentres byggetid

10.12.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Fire tendenser, der former byggesektoren allerede i 2025

02.12.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Pålidelig strøm er ikke en selvfølge

02.12.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Lademarkedet går ind i ny fase

30.11.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Mere ekstremt vejr: Sådan sikrer virksomheder sig

14.11.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Nyt SF6-fri koblingsudstyr med højere kapacitet og minimalt klimaaftryk