Fleksible fjernvarmerør fra BRUGG pipes bedst i test
Dansk Fjernvarme Forening står årligt i spidsen for at gennemføre en række omfattende tests på præisolerede fjernvarmerør. For fjerde år i træk er BRUGG Pipes bedst i kategorien fleksible PEX-rørsystemer og med konsekvent lave værdier.
Hvis du skal installere energieffektive fjernvarmerør uanset dimension og længde, kan du trykt kontakte BRUGG Pipes. De er specialister i at producere, rådgive og sælge bl.a. præisolerede fjernvarmerør, der effektivt transporterer energien ved et minimum af varmetab. BRUGG Pipes har mere end 30 års erfaring i rådgivning, dimensionering og salg af fjernvarmerør, og med eget lager i Danmark, kan de garantere korte leveringstider i hele Danmark.
BRUGG Pipes, som er det tidligere Skafte A/S, blev i 2021 en del af den internationale schweiziske koncern BRUGG Group.
LAVESTE VÆRDIER PÅ VARMETAB
BRUGG Pipes indleverer hvert år sammen med de andre førende leverandører på det danske marked fleksible og faste fjernvarmerør til den årlige test, der udføres af Teknologisk Institut. De indleverede rør indgår bl.a. i en simuleret proces, hvor de pågår forskellige tests og stress situationer. Processen skal simulere at rørene har ligget i jorden i ca. 30 - 40 år, og kategoriseres derefter i testen som – ældede rør.
Testen blev gennemført fra 30. januar – 14. november i 2021 og viser, at BRUGG’s ældede fleksible rør har et næsten lige så lavt varmetab som de nye rør.
”Vi er glade for at erfare, at vi igen i år ligger bedst i kategorien fleksible ALUPEX-rørsystemer med vores CALUPEX PUR-KING-rør. Testen viser at uanset om det er ældre rør, der har ligget i jorden i mange år - eller nye leverede rør, har BRUGG’s rør et minimalt varmetab med konsekvent lave Lambdaværdier. Vores rør er derfor ekstremt holdbare, og deres evne til at bevare den samme lave varmekonduktivitet over tid er ekstrem god”, forklarer John Berthelsen, Regional Sales Manager, BRUGG Pipes, Danmark.
PUR-SKUM TEKNOLOGI SLÅR REKORD
BRUGG’s fleksible fjernvarmerør er udviklet med en patenteret PUR-skum teknologi med lukkede celler. Testen viser, at varmetabet på BRUGG’s rør forbliver næsten lige så lavt som på dag ét – uden diffusionsbarriere. Lambdaværdien for BRUGG’s fleksible fjernvarmerør er den laveste målt på 0,019 W/(m*k), mens de ældede fjernvarmerør følger tæt efter med en værdi på 0,021 W/(m*k) – og ligger derfor lavest i forhold til de øvrige deltagere og langt under den gældende standard på 0,029 W/(m*k).
ENERGIEFFEKTIVE RØR GAVNER ØKONOMIEN OG STYRKER DET GRØNNE REGNSKAB
Som testen fra Teknologisk Institut viser, er energitabet i BRUGG’s fjernvarmerør under jorden meget lav. Den effektive isoleringsydelse muliggør årlige energibesparelser på op til 15 % og styrker samtidigt reduceringen af CO₂.
www.bruggpipes.com/da/artikel/calpex-pur-king-testsieger-dti/
”I disse tider ser vi at energipriserne tager på himmelflugt. Så alt andet lige vil et mindre varmetab betyde en mindre varmeregning, og det kommer både fjernvarmeselskaberne, kunderne og miljøet til gode”, tilføjer John Berthelsen.
BRUGG Pipes fjernvarmerør leveres desuden i alle dimensioner og længder jf. kundeønske, og i et materiale med høj fleksibilitet, hvilket sparer tid i forbindelse med anlægsarbejdet.