03.11.2021  |  EL  |  Arbejdsredskaber

Flere timers arbejde sparet med nye dåser og lampeudtag fra ABB

Indhold fra partner Hvad er dette?

Nye forfradåser og lampeudtag skærer 10-15 minutter af elektrikerens arbejde per dåse.

Ved større opgaver bliver det hurtigt til adskillige timers tidsbesparelse. Og når erfarne elektrikere bruger ord som "smart" og "godt tænkt," må selv janteloven bøje sig i støvet i respekt. De rosende ord tilfalder en serie nye forfradåser og lampeudtag fra ABB, og de kommer fra elektriker Kenneth Borch fra Nordisk Elteknik ApS i Rødovre.

Da han og hans kolleger for nylig renoverede 17 lejligheder på Sindshvilevej på Frederiksberg, tog de ABB's nye Hafobox i brug, og det sparede dem mindst 10 minutter per dåse, hvilket blev til to-tre timer per lejlighed. Og da tid som bekendt er penge, styrker det Nordisk Eltekniks konkurrenceevne. Det oplyser ejer og aut. el-installatør Lasse Stockmal:

”Vi udfører rigtig mange renoveringsopgaver for ejendomsselskaber, kontorer og industrivirksomheder. Derfor er det afgørende, at vi altid er skarpe på både kvalitet og pris for at komme i betragtning. Så vi er glade for ABB's nye produkter”.

Hurtigt og nemt

Hafobox er en halogenfri forfradåse udviklet i samarbejde med installatører. Den er især kendetegnet ved at være utrolig nem at montere i gips- og pladevægge eller - som her – i murstensvægge.

”Dåsen er utrolig let at montere, og den har en fleksibel dybde fra 4 til 5 cm dybde. Det giver rigtig god arbejdsplads, når kablerne skal trækkes på plads og monteres, fortæller Kenneth Borch”.

Søg og du skal finde

Inden han kan færdiggøre montagen af afbrydere, stikkontakter og lampeudtag, skal han dog først finde Hafoboxen i væggen, for mureren har været forbi og pudset henover dåsen, så den er skjult.

”En af de smarte features ved indmuringsdåserne fra ABB er, at der er en RFID-chip i låget. Så slipper vi for at lede længe efter vores dåser”, fortæller Kenneth Borch.

Han demonstrerer for fotografen, hvordan han hurtigt kan finde stedet ved hjælp af en box-finder, som bipper, når den føres over dåsen, nøjagtigt som en metaldetektor.

Låget trykkes ind

Så snart Hafoboxen er lokaliseret, fjernes pudset med en skruetrækker – man er vel elektriker – indtil dækpladen kommer til syne.

”Allerede når jeg kan se lidt af låget, begynder jeg at trykke og prikke det i stykker med skruetrækkeren. Det er lavet af en sprød plasttype, som let går i stykker og nemt kan lirkes ud”, forklarer Kenneth Borch og tilføjer:

”Da dåsens låg er konstrueret, så det kan trykkes ind, undgår man krakelerede pudskanter. På andre fabrikater skal låget trækkes ud”.

Praktiske detaljer

Foruden Hafobox-serien har ABB udviklet et nyt lampeudtag med fokus på danske forhold. Her bemærker Kenneth Borch, at det er en fordel med skrueterminaler på både for- og bagside. Det giver gode arbejdsbetingelser og sikrer gode forbindelser.

Samtidig er han glad for, at alle skruer er Torx 10, så han kan nøjes med én skruetrækker, når han står på stigen. Torx-skruer er desuden nemmere at spænde fast end skruer med krydskærv.

”Lampeudtaget er naturligvis udviklet til Hafobox, men det er også godkendt og passer til andre dåsetyper. Det er ret praktisk, hvis man blot skal udskifte et enkelt udtag eller to”.

Kenneth Borch har desuden ros til en anden detalje:

”Det er også ret smart med hullet i midten, hvor man kan skrue en ophængskrog i en bøsning, når udtaget er monteret i loftet. Konstruktionen er stærk nok til at bære en loftslampe”.

Læs mere om ABB’s nye lampeudtag

Tags: ABB A/S

Mere fra ABB A/S

ABB A/S

www.abb.dk

ABB er en førende global teknologi-virksomhed, der styrker omstillingen af samfundet og industrien for at opnå en mere produktiv og bæredygtig fremtid.  ABB-koncernen opererer i omkring 100 lande og beskæftiger ca. 140.000 medarbejdere. Med adresser i Esbjerg, Fredericia, Odense, Skovlunde og Aalborg beskæftiger ABB Danmark ca. 550 medarbejdere.

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere