Forskningscenter får avanceret CTS-anlæg
SIF Gruppen arbejder netop nu på en stor opgave for en større dansk virksomhed i biotekbranchen. Bygningen benytter sig af de nyeste muligheder inden for CTS og IBI. Det giver blandt andet besparelser, godt indeklima og på sigt et ensartet overblik over ressourceforbrug på tværs af virksomhedens bygninger.
En af de nyere trends inden for CTS er at bruge indsamlede data til i højere grad at styre vedligehold af bygninger og komponenter. PR-foto. .
En større dansk biotekvirksomhed er i færd med at opføre et stort forskningscenter på Sjælland. På 36.000 m2 skal det danne ramme om virksomhedens fremtidige, globale forskning og innovation. SIF Gruppen, der har kontrakt på CTS-delen, arbejder p.t. på højtryk for at blive færdige med de omfattende CTS-installationer til overdragelsen af bygningen til august. De avancerede løsninger bliver integreret med virksomhedens eksisterende CTS-anlæg og indeholder blandt andet rumstyringer til køl, ventilation, lys og solafskærmning.
CTS bør prioriteres højere
Udviklingen inden for CTS er gået rigtig hurtigt de seneste år. Løsningerne bliver mere omfattende, og det bliver muligt at integrere flere og flere systemer i ét sammenhængende. Alligevel vælger mange bygherrer at arbejde med forskellige systemer eller med en mindre grad af integration, end det er teknisk muligt. Det kan have flere forklaringer, mener Lars Rasmussen, der er afdelingsleder for intelligente installationer i SIF Gruppen.
”Mange bygherrer tænker måske, at der kan være en risiko ved at integrere både brand, AIA, lys etc. i ét system, fordi man dermed lægger hele ansvaret hos én leverandør. Prisen kan også spille en rolle, men jeg tror, at der en økonomisk fordel på sigt ved at kun at have ét system. Personligt synes jeg, at man bør integrere så meget som muligt, både på grund af økonomi, og fordi det giver så mange fordele, men det kan nogle gange være svært at få kunderne til at se det”.
Lars Rasmussen nævner som eksempel en af de nyere trends inden for CTS, hvor man bruger indsamlede data til i højere grad styre vedligehold af bygninger og komponenter. Her kan man definere enkelte komponenters holdbarhed og kombinere det med, hvor mange timer de har været i drift. Dermed kan man undgå driftsstop og udnytte materialerne bedst muligt, mener han.
- HHL
Krævende integration af CTS og IBI
Bjarne Bo Andersen, der er CTS-projektleder hos SIF Gruppen, har ansvaret for kontrakten. Han siger om projektet:
Det er kombinationen af CTS-installationerne med IBI-systemet, der gør opgaven speciel, fortæller Bjarne Bo Andersen, CTS-projektleder hos SIF Gruppen. PR-foto. .
”Det er en stor opgave på mange etager og kvadratmeter. Vi har rigtig mange anlæg, IBI-tavler og gruppetavler, men det er i princippet ikke mere komplekst end ved mindre byggerier, det hele er bare større. Der, hvor opgaven er speciel og kræver særlig programmering, er i kombinationen af CTS-installationerne, som håndterer temperatur og ventilation, med IBI-systemet, det håndterer lysinstallationerne”.
En sensor til det hele
Den sammenkobling gør, at bygningen kan nøjes med at have én type sensor til at registrere, om der er personer i en given zone, som både leverer information til lys- og varme/ventilationsanlæg. Resultatet er et mere enkelt opbygget anlæg, men det kræver et større initialt integrationsarbejde. Signalerne kører fra sensorerne via netværkskabler til Helvar-routere, hvor signalerne opdeles og videresendes i buskommunikation til henholdsvis CTS- og IBI-controllerne.
”Systemet giver naturligvis besparelser på energiforbruget, men effektivisering af driften har også stået højt på dagsordenen.
Bjarne Bo Andersen
Ikke en plug and play-løsning
”Der er ikke tale om en plug and play-løsning. Signaludvekslingen skal kodes i hardwaren. Det kræver skrappe teknikere, men dem har vi heldigvis på opgaven”, siger Bjarne Bo Andersen.
Den integrerede løsning, der har et budget på et tocifret millionbeløb, var et krav i udbudsmaterialet fra bygherren. Kunden ønsker nemlig at udlicitere driften af bygningen, og derfor er den enklest mulige styring, dataindsamling og overvågning væsentlige faktorer for økonomien i den fremtidige drift.
Effektivisering af drift på koncernniveau
”Systemet giver naturligvis besparelser på energiforbruget, men effektivisering af driften har også stået højt på dagsordenen. Kunden har ønsket at forsimple driften, og det betyder blandt andet, at alle data fra bygningen sendes direkte videre til en central server i hovedkvarteret på en anden lokation via lyslederkabler. På længere sigt vil indretningen af den nye bygning i Nordsjælland danne grundlag for de tekniske installationer i koncernens andre bygninger. Dermed kan der etablere et analyseværktøj, som kan fungere på koncernniveau og på tværs af bygninger. Fordelen er, at det hele samles på én skærm i ét system”, fortæller Bjarne Bo Andersen.
Uafhængigt af leverandører
Et sådant værktøj til analyse kan give en lang række værdifulde oplysninger. Først og fremmest kan uregelmæssigheder hurtigt opdages. Eksempelvis vil et markant stigende elforbrug i et ventilationsanlæg kunne identificeres hurtigt. Løsningen kan eventuelt være at skifte et leje, og dermed undgås et senere nedbrud. På længere sigt kan den centrale overvågning benyttes som grundlag for konsekvensberegning af energirenoveringer – og ikke mindst gøre systemets drift uafhængig af enkeltstående leverandører, fordi det er så enkelt at benytte.
