09.01.2020  |  VVS  |  Sanitet

Fremtidens arbejdskraft: Behov for alternative løsninger

Indhold fra partner Hvad er dette?

Elever spiller en central rolle i Brødrene Dahls udviklingsstrategi, hvor grossisten vil være selvforsynende med nye medarbejdere.

Nyt år, betyder nye elever for VVS-grossisten, hvor der er ekstra travlt i HR hos Brødrene Dahl. Til september starter et nyt hold elever og kandidaterne skal findes. 

Rekrutteringskonsulent Stine Johnsen fortæller ”Det er altid en spændende tid vi går ind i nu. Vi er i fuld gang med at finde et nyt kuld elever og vi ser frem til at se, hvordan kandidatfeltet ser ud i år – det er et logistisk og spændende puslespil der skal gå op i højere enhed.”

Faglærte er en mangelvare
Prognosen fra Danske Regioner viser, at der i 2025 vil mangle omkring 85.000 faglærte. Hos Brødrene Dahl har man derfor etableret BD Skolen, som er en intern skole for elever som et supplement til deres uddannelsesperiode under elev-tiden. Uddannelsen skal være med til at tilsikre virksomheden velkvalificeret arbejdskraft nu og i fremtiden. 

”Vores mål er, at vi skal være selvforsynende med arbejdskraft til at besætte ledige stillinger i Brødrene Dahl. Lige nu er der mangel på faglærte inden for branchen og det er en udfordring vi tager alvorligt. Med BD Skolen ønsker vi at uddanne og udvikle vores elever, så de kan give vores kunder den bedste rådgivning.  Det kræver noget at uddanne elever, men som virksomhed får vi meget igen. Mange medarbejdere og ledere i Brødrene Dahl er startet som elever i virksomheden, og vores elever udgør en essentiel ressource i virksomheden,” afslutter Stine.

En god start
BD Skolen byder blandt andet på fælles introuge for alle nye elever i hele landet, med produkttræning, leverandørmøder, besøg på centrale afdelinger samt udlandsture. Brødrene Dahl ønsker at give de nye elever den bedst mulige start i jobbet. For som Stine siger: ”Ved at give vores elever en god start, er vi allerede godt på vej til at få dygtige og motiveret medarbejdere.”

/Maria Randow 

Mere fra Brødrene Dahl

Brødrene Dahl

www.bd.dk

Brødrene Dahl er specialiseret i produkter og rådgivning inden for VVS, vand & afløb, værktøj, rør & ventiler samt klimaløsninger.Brødrene Dahl er Danmarks største VVS-grossist. Virksomheden er specialiseret i produkter og rådgivning inden for VVS, vand & afløb, værktøj, rør & ventiler samt klimaløsninger.Brødrene Dahl er kompetenceleverandør og har 52 butikker spredt over hele lan…

Se virksomhedsprofil  

  installator.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere