Geberit klar med nyt, forbedret douchetoilet

Efterspørgslen på douchetoiletter er for alvor begyndt tage fart i Danmark. Geberits douchetoilet AquaClean Sela har været en særdeles populær model blandt professionelle og private. I april lander en ny og optimeret model hos forhandlere i hele Danmark.

I denne måned lander en helt ny spiller på toiletmarkedet. Geberits populære douchetoilet AquaClean Sela lanceres nu i en ny model, som er forbedret på både design, komfort og hygiejne.

”Efterspørgslen på douchetoiletter i Danmark er stødt stigende. Men da de fleste stadig er ved at vænne sig til tanken, er det afgørende, at douchetoilettet blender ind i badeværelset på en naturlig måde. Det nye AquaClean Sela har netop designet i fokus, og de elegante og minimalistiske linjer passer rigtig godt til det danske marked,” siger Nina Slothuus Nielsen, marketingchef hos Geberit Danmark.

Ud over en ny indpakning, som får det nye AquaClean Sela til at ligne et helt almindeligt toilet, er de velkendte, teknologiske løsninger fra AquaClean-serien også blevet opgraderet. Ny, innovativ teknologi, som blandt andet tilfører luft i vandstrålen, sikrer, at brugerne af det nye AquaClean Sela bliver rengjort på en mere blid og behagelig måde end tidligere takket være den unikke WhirlSpray doucheteknologi.

Personliggørelsen af hjemmet rykker på badeværelset

Når der skal skylles ud i det nye Sela-toilet, sker det lydløst, men grundigt og med et ekstremt lavt vandforbrug med den optimerede TurboFlush-teknologi. Et diskret lys bag kummen gør det nemt at orientere sig i mørke og benytte toilettet uden at tænde loftlyset og på den måde få lettere ved at falde i søvn igen efter et toiletbesøg.

Ligesom med Geberits øvrige AquaClean-toiletter har det nye Sela-toilet brugergenkendelse, så brugeren altid bliver rengjort efter de personlige indstillinger, der er valgt. Funktionerne kan både styres med toilettets fjernbetjening og via Geberits app til smartphone.

”Vi ser i stadig højere grad, at nye boliger skal give mulighed for individuelle tilpasninger til hver enkelt beboer. Da badeværelset i sig selv er blevet et opholdsrum i mange familier, er det ikke så mærkeligt, at tendensen med tilpasningen til det enkelte familiemedlems behov nu også breder sig til toiletoplevelsen,” siger Nina Slothuus Nielsen.  

Én montør kan klare installationen

Som alle andre Geberit-toiletter kan installeringen af det nye AquaClean Sela klares af en enkelt montør, da der er let adgang til porcelænets fastgørelseselementer. Alle tekniske komponenter i toilettet er også lette at få adgang til i forbindelse med service, da de er samlet i én kompakt og funktionel enhed.

Den generelle vedligeholdelse af det nye Sela-toilet er udarbejdet, så den let kan varetages af brugeren selv. Skulle der imidlertid opstå spørgsmål eller problemer, er Geberits danske kundeservice altid tilgængelig.

Mere fra...

03.04.2024Geberit A/S

Sponseret

Nyt gulvstående toilet fra Ifö: Øger effektiviteten og reducerer støj

25.03.2024Geberit A/S

Sponseret

Fem gode grunde til, at forbrugerne stadig vælger Geberit AquaClean:

05.03.2024Geberit A/S

Sponseret

40 procent hurtigere installation . 10 gange bedre skylleevne

12.02.2024Geberit A/S

Sponseret

70 procent af verdens befolkning vasker sig efter toiletbesøg, og det er der flere gode grunde til

31.01.2024Geberit A/S

Sponseret

Pladsbesparende afløbssystem fra Geberit til fremtidens etagebyggerier

18.01.2024Geberit A/S

Sponseret

4 gode grunde til at Geberit AquaClean stadig er et foretrukket valg af installatører