Med DMI’s opdaterede Klimaatlas kortlægges klimaforandringerne i Danmark ved forskellige temperaturstigninger. Hvis vi holder temperaturen nede, kan vi begrænse antallet af de mange skader, som et voldsommere dansk vejr medfører.
Med DMI’s opdaterede Klimaatlas kortlægges klimaforandringerne i Danmark ved forskellige temperaturstigninger. Hvis vi holder temperaturen nede, kan vi begrænse antallet af de mange skader, som et voldsommere dansk vejr medfører. Foto: 123rf.com.
Vil vi i Danmark overhovedet kunne mærke forskel på, om den globale temperatur stiger med 3 grader i stedet for Paris-aftalens 1,5? Svaret er ja.
Det bliver gjort tydeligt med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nye opdatering af Klimaatlasset – et værktøj, som blandt andet kommunerne bruger til at planlægge klimatilpasningsindsatser. Fremover er det nemlig muligt at se scenariet for fremtidens danske vejr, hvis temperaturen holder sig godt under 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau.
”Klimaatlasset taler sit tydelige sprog, og hvis der er nogen, der stadig tvivler på den grønne omstilling, så synes jeg, at de skal kigge med nu. Hvis vi holder temperaturen nede, kan vi begrænse skybrud, stormflod og de mange skader, som et voldsommere dansk vejr medfører. Vi skal forberede os på de klimaforandringer, vi ikke kan forhindre, og arbejde for at bremse dem, vi kan”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Ved at overholde Paris-aftalen kan vi ifølge DMI begrænse stigningen af skybrud til 30 procent frem for enten 40 procent eller 70 procent.
Både skybrud og stormflod er ifølge DMI noget af det, vi skal forvente mere af i Danmark. Begge kan efterlade omfattende skader og en tilhørende millionregning til samfundet.
”Vi kan desværre allerede se konsekvenserne af klimaforandringerne. Med klimatlasset får vi igen bekræftet, at der er behov for, at vi tilpasser os en fremtid med flere og voldsommere skybrud og stormfloder. Derfor vil regeringen fremlægge en national klimatilpasningsplan. Med et mere præcist klimaatlas får kommunerne nu et bedre værktøj til at forebygge mod klimaforandringerne”, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Læs også: Et nordisk team vil klimasikre de voksende byer
Det er ikke kun fremtidens ekstreme vejr i Danmark, som Klimaatlasset viser. Også indikatorer for for eksempel temperaturer, hedebølger, nedbør og vandstand kan ses i datasættet, som baserer sig på rapporter fra FN’s Klimapanel (IPCC).
”DMI’s Klimaatlas er bedste bud på fremtidens danske klima. Med klimaatlas får alle landets kommuner og de mange private og offentlige aktører, der arbejder med at klimatilpasse Danmark, derfor et robust og ensartet beslutningsgrundlag - så Danmark bliver bedre i stand til at håndtere fremtidens mere ekstreme vejr”, siger Marianne Thyrring, direktør på Danmarks Meteorologiske Institut
Fakta (kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)
• Klimaatlas indeholder tre fremtidsscenarier fra IPCC for den globale udledning af drivhusgasser – et lavt (1,6 grader), mellemhøjt (2,4 grader) og et højt udledningsscenarie (4,3 grader).
• For eksempel vil hyppigheden af stormfloder stige i slutningen af dette århundrede i takt med højere drivhusgasudledning. En stormflod, som vi i dag ser hvert tyvende år (tyveårshændelse), forventes i slutningen af århundredet forekomme hhv. 7, 12 eller 39 gange oftere, i et lavt, mellemhøjt og højt udledningsscenarie.
• Ligeledes vil antallet af årlige skybrud stige med 30 procent i et lavt udledningsscenarie, 40 procent i et mellemhøjt og 70 procent i et højt udledningsscenarie i slutningen af dette århundrede.
• IPCC offentliggjorde i 2021 nye scenarier, men det er endnu ikke muligt at nedskalere dem til kommunalt niveau, hvorfor Klimaatlas stadig bruger scenarier fra 2013. Det har været muligt at nedskalere tal vedr. havniveaustigning, hvorfor disse er opdateret med IPCC-rapportens data fra 2021.
- PiB
Byggeri
Byggebranchen savner diversitet og inklusion
Ni ud af ti medarbejdere i byggebranchen er mænd, og den udvikling har stået stille de seneste ti år, viser tal fra Danmarks Statistik. I Kemp & Lauritzen tager de nu helt nye midler i brug for at flytte virksomheden og medarbejdersammensætningen hen imod en endnu mere bæredygtig fremtid. Sammen med CBS Executive Fonden og CBS starter virksomheden et 3-årigt forskningsprojekt, der skal belyse diversitet og inklusion i byggebranchen.
Energi
Nye tiltag i forhold til Europas elmarked
Historisk høje elpriser har fået EU til at råbe vagt i gevær. Kommissionen har netop vedtaget en grundlæggende reformering af det europæiske elmarked. Dansk Industri, der repræsenterer den samlede danske energisektor, ser positivt på forslaget, der bevarer de nuværende mekanismer på markedet, som sikrer billigere energi.
Energi
Tom fjernvarmepulje skaber usikkerhed
Den populære fjernvarmepulje er løbet tør for tilskudsmidler. Det er rigtig ærgerligt, mener Dansk Fjernvarme. Der er behov for risikoafdækning for fjernvarmeselskaber, så Danmark kan fortsætte indsatsen med at udfase den fossile naturgas.
Branchen
Byggeriet mangler viden om bæredygtige materialer
Tre ud af fire i byggeriet oplever højere krav og forventninger til deres viden om og arbejde med bæredygtige materialer og løsninger. Men over halvdelen føler ikke, at de har tilstrækkelig viden til at træffe bæredygtige beslutninger. Det viser en ny rundspørge, som er lavet af Brancheforeningen Danske Byggecentre.
Sanitet
Bæredygtighed og beskyttet værksted passer godt sammen
Bæredygtighed i naturen går hånd i hånd med samfundsmæssig og social bæredygtighed i sanitetsproducents igangværende samarbejde med Stena Recycling og Marjattas beskyttede værksted i Snesere. Det handler om at skabe mening i at gøre noget for andre.
Energi
Grossist vil sætte klimamål med afsæt i forskning
Landets største stål- og teknikgrossist tager bæredygtighedsarbejdet til næste niveau og forpligter sig til klimamål og -initiativer, som er baseret på videnskab.