Grønne håndværkere producerer strømmen på taget af varevognen

Nu får installatører og andre håndværkere mulighed for at producere grøn strøm via solceller på taget af deres varevogn. Et nyt samarbejde mellem Solar og Green Energy Scandinavia styrker Solars position inden for Klima og Energi og øger installatørens produktivitet og fleksibilitet.

Tænk at være håndværker og være i stand til at producere grøn strøm, mens man kører rundt i sin varevogn. Det bliver nu muligt via et samarbejde mellem Green Energy Scandinavia og sourcing- og servicevirksomheden Solar, der sammen tilbyder installatørerne fleksible solcelleløsninger til montage på taget af erhvervsbiler. I fagsprog kaldes løsningerne MIPV.

- I flere årtier har vi vidst, at solceller fungerer fint, hvis vi monterer dem på et hustag eller i stativer på en mark. Men solceller på køretøjer har haft et meget lille fokus. Nu er MIPV-teknologien parat. Hvis chaufføren udnytter strømmen fra solcellerne, reducerer han sit brændstofforbrug. Ifølge Danmarks Statistik er der 389.000 indregistrerede varevogne i Danmark. Hvis de hver især sparer bare én liter brændstof hvert år, svarer det faktisk til en CO2-reduktion på over 1 mio. kg om året, forklarer CEO Karl Andreassen fra Green Energy Scandinavia. Han glæder sig over at have fundet en logistikpartner.

- Vi tilbyder solcelleløsningerne under navnet solarvan.pro, for vi er kun for professionelle. Ingen er så professionel som Solar, så det er et perfekt match, mener CEO Karl Andreassen fra Green Energy Scandinavia.

Den grønne håndværker

Solar har en klar ambition om at gøre sine kunder mere produktive. Og ved at gøre strømmen mobil har håndværkeren 230 volt med sig overalt og dermed let adgang til tilslutning af værktøj og maskiner, der kræver strøm ude hos slutkunden. Derudover går værktøjsbranchen i stadig stigende grad mod batteridrevne værktøjer, hvilket kun intensiverer behovet for 230 volt i varevognene.

- Ud over øget produktivitet og fleksibilitet er håndværkeren også med til at øge produktionen af vedvarende energi (fossil fortrængning) og reducere CO2-udslippet. Der er i dag slutkunder, der specifikt efterspørger den grønne håndværker. Så de håndværkere, der vælger at få monteret solceller på taget af deres varevogn, bliver på den måde mere attraktive. Det at være grøn er med andre ord blevet et konkurrenceparameter - også i installatørleddet, påpeger Group Senior Category Manager Rasmus Vemmelund fra Solar.

Hvis Danmark skal nå målet om 70 procent CO2-reduktion i 2030, skal udbygningen af vedvarende energi øges. Og Solar vil endnu en gang gerne gå forrest og har derfor fået monteret en MIPV-solcelleløsning på sin beklædningsbus. 

- Beklædningsbussen gør det nemmere for virksomheder at bestille arbejdstøj. Med det mobile showroom kører Solar ud og præsenterer tøj, sko og værnemidler, og vi synes, det giver god mening at producere grøn strøm samtidig, siger Group Senior Category Manager Rasmus Vemmelund.

Lanceringen af MIPV-løsninger begynder i Danmark, men det er tanken så hurtigt som muligt at udvide til Solars øvrige markeder.

Mere fra...

14.11.2024Solar Danmark

Sponseret

Mød dine kollegaer i branchen til en gratis netværksdag

06.11.2024Solar Danmark

Sponseret

Ny AI-assistent skal lette hverdagen for Solars kunder

07.10.2024Solar Danmark

Sponseret

Solar leverer CO2e-tal om transport til kunder

08.07.2024Solar Danmark

Sponseret

Solar i strategisk samarbejde med Emaldo®

29.04.2024Solar Danmark

Sponseret

Solar er klar til at rådgive kunder om tsunami af nye regler om bæredygtighed

11.03.2024Solar Danmark

Sponseret

Bæredygtighedschef skal sætte turbo på den grønne omstilling i Solar Danmark