Guide: Sådan vælger du den rigtige UPS-type

En UPS er ikke bare en UPS – der findes 3 forskellige hovedtyper som adresserer forskellige beskyttelsesbehov, og det er vigtigt at vælge en løsning, der passer lige præcis til virksomhedens behov. Det kræver grundig research og kendskab til området.

Eaton UPS-anlæg.

Det kan være svært at vælge den rigtige UPS-løsning til din virksomhed. Læs med her, og bliv klogere på hvilken type, der kunne passe til netop din virksomheds behov.

Af Jens Brix, Project Manager Large Systems Group, Eaton

Behovet for at undgå skadelige omkostninger i forbindelse med strømafbrydelser har aldrig været mere afgørende, da bygninger i stadig stigende grad er afhængige af at være netværksforbundet og denne udvikling vil fortsætte i endnu højere grad i fremtiden. 

Det betyder, at evnen til at håndtere fald i spændingen, frekvensvariation, linjestøj og andre forsyningsvariabler er lige så vigtigt som at kunne håndtere totale strømafbrydelser. 

Et UPS-system (Uninterruptible Power Supply) gør det muligt at maksimere udstyrets oppetid på tværs af hele virksomheden, holde forretningskritiske processer kørende og beskytte værdifulde data, der kan blive ødelagt eller endda gå helt tabt. 

Men en UPS er ikke bare en UPS – der findes 3 forskellige hovedtyper som adresserer forskellige beskyttelsesbehov, og det er vigtigt at vælge en løsning, der passer lige præcis til din virksomheds behov. Det kræver grundig research og kendskab til området.

Læs med i indlægget her, hvor jeg giver dig en introduktion til de to mest anvendte UPS-typer.

 1) Single-conversion UPS-systemer -  Basisløsninger til ikke-kritisk hardware og data
 Ved normal drift forsyner denne type UPS dit it-udstyr med indkommende vekselstrøm fra forsyningsselskabet. 

Udsættes du for en strømafbrydelse, vil UPS-systemet bruge sin indbyggede omformer til at trække strøm fra batteriet. UPS'en forbliver på batteristrøm, indtil den indkommende vekselstrømsforsyning vender tilbage til normale forhold, eller batteriet løber tør for strøm, alt efter hvad der indtræffer først.

De to mest populære single-conversion UPS-systemer er:  

  • Standby-UPS / Offline UPS: Vælg denne type UPS hvis du har brug for en basis løsning der beskytter ikke kritisk hardware og data. UPS typen løser 3 strømproblemer: strømafbrydelse, strømudfald og overspænding. Primært til beskyttelse af enkeltstående pc’er.
     
  • Line-interactive UPS: Vælg denne type UPS hvis du har brug for strømbeskyttelse til kontormiljø, netværksudstyr, POS, billetmaskiner og kontrolstationer.  Typen løser 5 strømproblemer: Som stand-by UPS og i tillæg under- og overspænding. 

2) Double-conversion UPS-systemer – 100 procent oppetid til dit forretningskritiske udstyr 
Som navnet antyder er disse UPS kendetegnet ved at konvertere strøm to gange; først gennem en ensretter, der konverterer vekselstrøm til jævnstrøm, som den sender ud til en omformer. Herefter konverterer omformeren strømmen tilbage, før den til sidst når ud til dit mest følsomme udstyr. Denne dobbeltkonverterende proces beskytter dit kritiske udstyr og sørger for, at det kun modtager ren og pålidelig strøm.

Det dobbeltkonverterende system er designet med en ensretter, der automatisk kobles fra, når du oplever strømafbrydelser. På samme måde som single-conversion UPS bruger double-conversion UPS sin indbyggede omformer til at få strøm fra batteriet, indtil vekselstrømforsyningen igen er normaliseret, eller batteriet løber tør for strøm.  

Udsættes UPS’ens omformer for ekstra tunge belastninger, eller opstår der eksempelvis fejl i ensretteren eller omformeren, vil UPS’ens indbyggede bypass sætte ind for hurtigt at forsyne med strøm direkte fra inputforsyningen. 

  • Double-conversion UPS – også kaldet Online-UPS - er til dig der har brug for 100 procent oppetid til forretningskritiske systemer og udstyr. UPS-typen er den mest foretrukne UPS-type i miljøer med dårlig elkvalitet, f.eks. i industrianlæg, anvendes når el-isolation er nødvendig eller til beskyttelse af følsomt udstyr. Double-conversion UPS yder fuld beskyttelse mod mange typer strømproblemer.  

Hvad end du driver en mindre eller mellemstor virksomhed, er en pålidelig UPS-løsning alfa omega for din virksomheds sikkerhed og drift. Jeg håber, at du er blevet en smule klogere på de tre forskellige UPS-typers funktioner, og dermed er kommet et skridt nærmere til at finde en UPS-løsning, der matcher din virksomheds behov. Har du brug for mere vejledning i forbindelse med valg af UPS, har Eaton udarbejdet et white paper, som kan downloades gratis. Her kan du finde den basisviden, som du har brug for. 

Mere fra...

18.04.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Sikker opladning til alle behov

16.04.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Eaton sætter spot på bygninger som micro-energinet på årets El & Teknik-messe

Nye Eaton-løsninger gør virksomheders digitale omstilling mere robust

19.03.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

13.02.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Eaton rykker ind i lademarkedet: Hurtigladere til elbilister og virksomheders p-pladser

06.02.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Nexel og Eaton sætter grønt kryds ved SF6-fri forsyning på Sjælland

06.02.2024Eaton Electric Danmark

Sponseret

Ny softwareløsning øger modstandsdygtighed overfor strømsvigt og nedbrud