Indspark: Håndværkerfradrag for energirådgivning risikerer at blive det rene spild

af Carsten Essler Helmer

Branchekonsulent for energi hos Arbejdsgiverne

Se profil  

Carsten Essler Helmer, branchekonsulent for Energi i Arbejdsgiverne.

Da man vedtog BoligJobordningen for 2016 og 2017 var det med et grønt aftryk for at fremme energirigtige løsninger. Derfor kan energirådgivning nu kan trækkes fra på skattebilletten, hvis der ligger en skriftlig rapport – eksempelvis fra en Bedreboligrådgiver. Her kan man få dækket energirådgivning for op til 12.000 kroner.

Læs også: Prisen spænder ben for energirenoveringer

Men der er i BoligJobordningen ikke stillet krav om, at rådgivningen skal føre til realiserede energibesparelser i sidste ende. Arbejdsgiverne mener, at den konstruktion er uheldig, og har netop gjort opmærksom på det i et høringssvar.

Vi står i en situation, hvor alle pengene i princippet kan gå til rådgivning uden at der nødvendigvis skabes flere arbejdspladser – eller reduceres en eneste kilowatt-time.

Forbedringer bliver aldrig udført
Forestil dig en husejer, der tænker, at han kan spare nogle penge på el- og varmeregningen. Derfor kontakter han en energirådgiver, og det overvejer han ikke længe, for han ved, at han kan trække det fra. Senere bliver han mere optaget af et andet nyt projekt – eller finder måske bare ud af, at han alligevel ikke har pengene til at få arbejdet udført. De energibesparende forbedringer på boligen bliver aldrig udført, statskassen er de kroner fattigere, og det har ingen betydning for miljøet.

Det er synd. For næsten 40 procent af vores energiforbrug ligger i bygninger – typisk i almindelige parcelhuse – og derfor er der alt mulig grund til at se at få gang i den energirigtige renovering. Her kan professionel rådgivning betyde en afgørende forskel. Men man er nødt til lige at tænke et par skridt længere frem.   

Spild af samfundsressourcer
BoligJobordningens sigte er netop, at samfundet skal realisere energibesparelser til gavn for miljøet på vejen mod det fossilfrie samfund i 2050. Og samtidig være med til at skabe flere arbejdspladser. Jeg har personligt svært ved at få øje på, hvor de visioner var henne, da man konstruerede mulighederne for fradrag ved energirådgivning. På den måde bliver det i hvert fald svært at nå målene for energibesparelser i 2020, og det er spild af samfundsressourcer.

Læs også: Der er god fornuft i Boligjob-ordningen

En mulig løsning kunne være at indrette det sådan, at energirådgivningsydelsen kun kan trækkes fra, hvis det medfører et stykke arbejde, der i den sidste ende medfører en reduktion i energiforbruget. Så kan man sikre, at der sker noget, der reelt gavner miljøet og arbejdsmarkedet.