Hårdt fysisk arbejdsmiljø koster sygefravær og penge

En undersøgelse har vist, at et belastende fysisk arbejdsmiljø og risikoen for en længere sygefraværsperiode hænger sammen.

Det er det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som har kigget nærmere på sammenhængen mellem et belastende fysisk arbejdsmiljø (eksempelvis arbejde med bøjet eller vredet ryg og tunge løft) og risikoen for en længere sygefraværsperiode. 

Resultaterne fra undersøgelsen fortæller, at sygefraværsperioder på 6 dage eller mere havde en større sammenhæng med et belastende fysisk arbejdsmiljø end korte sygefraværsperioder. Man mener, at det er fordi de korte sygefravær under 6 dage påvirkes mere af andre ting. Det kan f.eks. skyldes forkølelse, opkast og diarré eller andre ”lette” virus-baserede sygdomme. Altså ting der ikke er relaterede til det fysiske arbejdsmiljø. 

Risikoen for sygefravær på 6 dage eller mere for kvinder, der mindst ¼ af arbejdstiden bærer eller løfter på arbejdet, er øget med 24% i forhold til kvinder, der aldrig eller sjældent bærer eller løfter på arbejdet. For mænd er tallet helt oppe på 47% højere risiko.

Undersøgelsens resultater viser tydeligt, at det er værd at prioritere et godt fysisk arbejdsmiljø. I sidste ende sparer det også virksomheden penge.

Læs mere om undersøgelsen her.

 

Få tilskud til nedslidning og arbejdsulykker

Lange sygemeldinger på grund af hårdt fysisk arbejde er netop et af de områder, som en ny tilskudspulje kan være med til at løse. Tilskuddet dækker ikke selve sygemeldingen, men den hjælp I som virksomhed har brug for til at forebygge og forbedre det fysiske arbejdsmiljø, så I undgår nedslidning og ulykker med sygemeldinger til følge. Så det er til gavn for både virksomhedens økonomi og medarbejderne. 

Læs mere om tilskudspuljen, og få inspiration til projekter her.

Mere fra...

26.03.2024Avidenz A/S

Sponseret

Digitaliser arbejdsmiljøet, og spar tid

14.03.2024Avidenz A/S

Sponseret

Nye overenskomst-regler for helbredskontrol ved natarbejde

12.03.2024Avidenz A/S

Sponseret

NY hjemmeside er lanceret

05.03.2024Avidenz A/S

Sponseret

Arbejdstilsynet har afskaffet smiley-ordningen

01.12.2023Avidenz A/S

Sponseret

Velkommen til Mikkel, ny SOSWEB-konsulent hos Avidenz

20.11.2023Avidenz A/S

Sponseret

Er du klar til at spænde Avidenz-hjelmen som vores nye arbejdsmiljøkonsulent på Sjælland?