Indspark: Har du mistet overblikket over ordninger og uddannelser på energiområdet?

af Carsten Essler Helmer

Branchekonsulent for energi hos Arbejdsgiverne

Se profil  

Forekommer mængden af ordninger og uddannelser på energiområdet også dig uoverskuelige? Så er du næppe alene. På området for vedvarende energi er der en hulens masse ordninger, uddannelser og kurser, der stikker i vidt forskellige retninger. Nogle er gode at have, andre er næsten ligegyldige. Konsekvensen bliver, at installatørerne ikke kan overskue, hvad der er det rigtige, og hvad der er efterspurgt. Og så vælger de dem fra.

Carsten Essler Helmer er branchekonsulent for energi i Arbejdsgiverne. Han har ansvar for den faglige rådgivning og sparring inden for drift, udvikling og optimering af miljø- og energitiltag i Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder.

Det kan man egentlig ikke fortænke dem i, når man ser på omfanget. Eksempelvis er der VE-godkendelsesordningen, der er en frivillig ordning for installatører og montører, der arbejder med solceller, varmepumper, biobrændselskedler eller solvarme i parcelhuse. Så har vi de frivillige VPO- og KSO-kvalitetssikringsordninger for henholdsvis varmepumper og solceller, biobrændselsanlæg og solvarme. BedreBolig-ordningen skal hjælpe boligejeren til at identificere og realisere energiforbedringer i boligen på kommercielle vilkår. Derudover findes der en række uddannelser såsom EnergiXperten, Energivejlederen og uddannelser, der udbydes af grossister.

Jeg tvivler på, at ret mange forbrugere kender alle disse ordninger og uddannelser. Og sikkert heller ikke ret mange installatører. Problemet er, at det ikke efterspørges hos slutkunden, og hvad er så idéen med at tage kurset eller uddannelsen, når der er nok andet arbejde? Installatørerne skal prioritere deres tid ligesom alle andre. Misforstå mig ikke. Selvfølgelig skal installatørens kompetencer udvikles, men vi er nødt til at være lidt mere realistiske.

Forpligtende samarbejde
I de mange frivillige ordninger mangler der en rød tråd og gennemskuelighed for slutbrugeren. Hvis markedskræfterne skal virke, må slutbrugeren efterspørge ydelserne hos installatøren, hvilket vil bevirke, at installatørerne vil gøre alt, hvad de kan for at efterleve efterspørgslen. Det kræver dog en rød tråd gennem det som regeringen og styrelserne efterspørger. Herefter skal man bruge flere kræfter på at få det kommunikeret og markedsført – gerne i et sprog så også lægfolk kan forstå det. Væk med tekniske fagtermer og forkortelser. Hvorfor kalder vi det eksempelvis VE-løsninger og ikke bare vedvarende energiløsninger?

En sådan indsats kræver, at vi forpligtiger hinanden i et samarbejde, der sigter mod at få markedet til at efterspørge ordningerne. Et samarbejde mellem brancheforeninger, styrelser og installatører. Det kan accelerere udviklingen af løsninger indenfor vedvarende energi. Vi skal kort sagt sikre forankring hos slutbruger, så det efterspørges hos installatøren.

Det er i øvrigt ikke fordi, at der ikke er brug for at skelne mellem kvalitet og ikke- kvalitet. Den langt overvejende del af de fejl, der findes, skyldes montagefejl. Ved solcelleboomet i 2012 kunne vi efterfølgende konstatere, at en del anlæg var monteret forkert. Ydermere viste en rapport fra FJR-ordningen, at der er fejl på cirka 80 procent af fjernvarmeanlæggene.

Meget taler altså for, at vi får en kvalitetssikring af det udførte arbejde, som styrker installatørens rolle. Arbejdsgiverne vil gerne arbejde for at bringe ordninger frem som installatører og forbrugere kan have tillid til. Men det er en hel del sjovere, hvis vi laver nogle ordninger og uddannelser, som bliver drevet frem af marked og efterspørgsel.