HI-messe med øget fokus på digitalisering og nye forretningsmuligheder

Schneider Electric på 'hi Tech & Industry Scandinavia'-messen 2019 med markant større stand og skarpt fokus på nye, digitale muligheder

Digitalisering er lig med nye forretningsmuligheder, også for produktions- og industrivirksomhederne. Sådan lyder budskabet fra Schneider Electric forud for årets hi-messe i Herning, som har det fulde navn hi Tech & Industry Scandinavia.

"Danske industrivirksomheder er meget langt fremme når det gælder automation, og de har derfor et godt udgangspunkt for at tage det næste skridt og udnytte fordelene ved at digitalisere. Så det er naturligt, at digitalisering har en fremtrædende plads på vores messestand i år," siger Ruben Kilgast, salgsdirektør for industri i Schneider Electric Danmark:

På årets messe, som finder sted 1. til 3. oktober i MCH Messecenter Herning, har Schneider Electric en markant større stand end tidligere. Her står Ruben Kilgast og hans kolleger klar til at vise bredden og dybden i Schneider Electrics udvalg af produkter og løsninger til industrien.

Digitalisering handler overordnet om at opsamle store mængder data fra produktionen ved at koble enheder sammen via Internet of Things (IoT). Data kan behandles og analyseres i cloud-baserede tjenester, som også giver mulighed for at bruge mere avancerede teknologier som fx machine learning (ML) og artificial intelligence (AI). Desuden kan augmented reality optimere fejlsøgning, service og vedligeholdelse af anlæg.

Nye forretningsmuligheder

"Maskinbyggere og slutkunder får nye muligheder for at optimere processer og produktion. Lige så vigtigt er det, at de gennem digitalisering kan udvikle helt nye forretningsmodeller og servicekoncepter."

"Men det er også vigtigt at være bevidst om, at digitalisering ikke kommer af sig selv. Det kræver både den rigtige hardware, den rigtige software og den rigtige viden. Derfor vil besøgende på vores stand opleve helheden og sammenhængen i Schneider Electrics produkter og -løsninger, som tilsammen udgør en optimal platform for digitalisering," siger Ruben Kilgast.

Han understreger i øvrigt, at Schneider Electric også i 2019 holder fast i de kendetegn, virksomhedens stand gennem årene er blevet kendt for på hi-messen:

"Vi byder fortsat på morgenmad hver dag, vi har stadig messens måske bedste kaffe og softice-maskinen er selvfølgelig også med i år. Nogle ting skal man bare ikke lave om på - heller ikke selv om der blæser nye, digitale vinde i industrien."

Find Schneider Electric på stand: G5650

Mere fra...

09.04.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Motorstartere: Selv en lille ændring kan have stor betydning

03.04.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Ekspert advarer: Hvem skal vende Danmark fra sort til grøn energi?

21.03.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Kære regering: I kan ikke sætte strøm til verden uden batterier

19.03.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Kundetilpassede skabe og effektiv logistik sikrer effektiv produktion hos Ehcolo

05.03.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Schneider Electric lancerer gratis software til opbygning af boligtavler

27.02.2024Schneider Electric A/S

Sponseret

Skru op for hyggen og ned for standby-forbruget med den nye Wiser-lysdæmper fra Schneider Electric